Google i opråb mod EU: Frygter for brugernes data

EU-Kommissionen skruer bissen på over for techgiganterne, og næste mål er Googles søgemonopol og lukkede AI-økosystem på Android.

Det har fået Google til at slå alarm med advarsler om en nærtstående bølge af svindel og datalæk.

Læs mere: Her er de bedste Android-mobiler i 2026

Frygter ondsindet AI på Android

Reglerne udspringer af forordningen om digitale markeder (DMA), der skal svække techgiganternes dominans.

Et af kravene er, at Googles AI, Gemini, ikke længere må have eneret på at være dybt integreret i Android-systemet.

Tredjeparts-AI skal fremadrettet have samme muligheder for at læse skærmindhold og håndtere komplekse kommandoer på telefonen.

Google advarer kraftigt mod denne åbning af styresystemet. Ifølge Googles chef for sikkerhedsteknologi, Heather Adkins, vil det inden for få uger føre til en massiv stigning i svindel.

Frygten er, at ondsindede aktører udnytter den dybe systemadgang til at installere falske AI-tjenester, som udelukkende har til formål at stjæle følsomme brugerdata.

Søgedata kan afsløre identiteter

Et andet krav fra EU er, at Google skal dele detaljerede, anonymiserede søgedata med konkurrerende europæiske virksomheder.

Formålet er at give mindre aktører en fair chance på søgemarkedet, hvor Google i dag sidder benhårdt på over 90 procent af al trafikken.

Problemet er ifølge Google, at anonymiseret data i dag utrolig let kan afkodes. Virksomhedens egne sikkerhedseksperter har demonstreret, hvordan moderne AI-værktøjer kan knytte tilsyneladende anonyme søgedata til specifikke personer på blot to timer.

Google mener desuden, at mindre europæiske it-virksomheder vil blive oplagte mål for hackere, da de ganske enkelt ikke har samme tårnhøje sikkerhedsniveau som tech-giganten selv.

Se også: De 5 bedste mobiler til under 3.500 kroner

Handler det virkelig om brugernes data og sikkerhed?

Det er svært ikke at trække lidt på smilebåndet af Googles pludselige bekymring for brugernes privatliv.

Google lever af at indsamle, analysere og dele enorme mængder anonymiseret data, og de forsikrer os konstant om i deres betingelser, at det foregår fuldstændig sikkert.

Men lige så snart EU truer deres markedsandele og kræver dataene delt med konkurrenterne, er det pludselig en uoverkommelig sikkerhedsrisiko for os alle sammen. Vi ser præcis samme taktik fra Apple, der også får høvl af EU-Kommissionen i disse dage for deres monopol.

Hver gang lovgivningen truer techgiganternes lukkede og enormt profitable økosystemer, gemmer de sig bag et påstået omsorg for forbrugernes sikkerhed. Selvom der bestemt findes reelle it-sikkerhedsudfordringer ved at åbne lukkede systemer op, er det utroligt svært at tro på, at nogle af verdens mest profitable virksomheder udelukkende handler i brugernes interesse.

I sidste ende lugter det langt mere af at beskytte pengepungen end at beskytte forbrugerne.