I morgen rydder Google op: vil irriterende reklamer til livs

Fra i morgen af, vil Googles Chrome-browser blokere for internetets mest irriterende reklamer.

I morgen rydder Google op: vil irriterende reklamer til livs

Fra og med den 15. februar, vil søgegiganten Google gøre det af med nettets mest irriterende eller omsiggribende reklamer. I morgen vil Google for første gang aktivere en indbygget adblocker i selskabets Chrome-browser.

Reklamerne vil blive blokeret på både desktop, tablet- og mobil-versionerne af Googles Chrome-browser.

At Google begynder at spærre for reklamer betyder ikke, at al internettets mange reklamebannere vil fordufte. Det bliver kun reklamer som ikke efterlever kravene fra brancheorganisationen ’Coalition for Better Ads’.

Hvilke reklamer der fremover bliver blokeret i Chrome-browseren, løfter Google sløret for i et blogindlæg på selskabets hjemmeside. Selvafspillende videoreklamer, store ’sticky’-bannere, reklamer med lyd er blandt de reklamer som fremover vil blive blokerede.

Hvis en for stor andel af en hjemmeside består af reklamer, vil disse også fjernes automatisk af Googles browser.

Den fulde liste over blokerede reklamer er udarbejdet ud fra anbefalinger fra branche-koalitionen. Disse anbefalinger er produkt af brugerundersøgelser som involverer over 40.000 europæiske og nordamerikanske internetbrugere.

Læs også:  Nu begynder Google at blokere reklamer i Chrome

Google Chrome adblocker
Her er de reklamer, som Google Chrome i fremtiden vil blokere. Foto: Google.com

30 dages frist til hjemmesider

Strider en hjemmesides reklamer med Googles forskrifter, vil Google orientere om eventuelle issues samt tilbyde en stribe udviklerværktøjer til at løse problemerne forud for en blokering.

I dag vurderer Google at 42 procent af hjemmesiders reklamer på internettet bryder med forskrifterne fra koalitionen for bedre reklamer.

Mere om temaet

Næste interessante historie om sagen kom frem. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 17/10/2017 fulgte redaktionen op med et indlæg omkring emnet Alvorlig sikkerhedsbrist rammer alle enheder med Wi-Fi – Artiklen finder du her. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.