Kirin 985 skal masseproduceres med 5G-modem
Den sidste måneds tid har der floreret rygter om, at Huawei kommende flagskibsserie, Mate 30, bliver den første smartphone-serie baseret på den nye EUV teknologi. Nu har kilder hos Huawei bekræftet rygterne.
Læs også: Huawei P30 Pro: Opdatering til kameraet rulles ud
Det skulle også være bekræftet, at Huaweis chipsetproducent, HiSilicon, vil inkludere 5G-modem i alle fremtidige chipsets. Det betyder altså, at alle fremtidige Huawei-telefoner bliver 5G-kompatible.
Kirin 985-processoren bliver produceret ud fra FC-PoP-metoden, som muliggør vertikal stabling af transistorer. Kombineret med EUV, eller Extreme UltraViolet, betyder det bedre ydelse og lavere energiforbrug.
Læs også: Huawei P30 Pro: Opdatering til kameraet rulles ud
Produktionen af det nye chipset er sat til at gå i gang i tredje kvartal af 2019. På den måde er der tid nok til at de kan blive klar inden oktober, hvor Huawei traditionelt lancerer deres Mate-serie. Ifølge kilderne hos Huawei sigter den kinesiske gigant efter at kunne konkurrere med Apples kommende A13-processor.