Microsoft Phone Link fungerer med iPhone

Nu kan iPhone- iPad-brugere benytte Microsofts Phone Link til at sende og modtage SMS'er og foretage mobilopkald på computeren.

Microsoft Phone Link fungerer med iPhone

Den første testversion af Microsofts Phone Link til iOS er nu klar, så alle kan prøve den – man kan også vente til den endelige version er klar.

Muligheden for at få en Android-mobiltelefon og Windows 11 til at arbejde sammen for at sende og modtage SMS’er, foretage mobilopkald og meget mere har eksisteret i et stykke tid. Denne interaktion sker via en funktion kaldet Phone Link og kan i hvert fald for nogen være en stor hjælp i hverdagen.

Desværre har det haltet med understøttelse til iPhone. Om det skyldes Microsoft eller Apple, kan vi kun gisne om, men nu sker der heldigvis noget.

Se også: Find tilbud på iPhones

Microsoft har netop frigivet den første testversion af Phone Link til iOS-enheder til generel test. Indtil videre kan den kun håndtere beskeder og opkald, men flere funktioner er på vej.

Selvom der er tale om en offentlig testversion af Phone Link, vil ikke alle få adgang til den automatisk, da det kræver, at din computer bruger en Windows Insider-version af Windows 11.

For at teste Phone Link til iOS og eventuelt endda blive medlem af Windows Insider, hvis du ikke allerede er der, kan du følge linket her.

Du kan også bare vente og lade andre bøvle med børnesygdommene og så springe med på vognen, når det hele kører på skinner.

Se også: En billig iPhone er en brugt iPhone