Nokia og Motorola mobiler får måske Google Call Screen

Det ser ud til at Nokia og Motorolas mobiltelefoner får en af de mest interessante funktioner fra Googles Pixel-telefoner: Google Call Screen.

Nokia og Motorola mobiler får måske Google Call Screen

Tænk hvis man vidste hvem der ringede og hvad de ville, inden man besvarede opkaldet. Det er netop hvad Googles Call Screen kan. Det har indtil videre været eksklusivt til Googles egne Pixel-telefoner, men der er nu dukket beviser op på, at det måske også kommer til både Motorola og Nokia telefoner.

Google Call Screen hjælper med at screene opkald, så man slipper for at bruge tid på alle de trælse opkald, man normalt ville besvare.

Ved man ikke hvem der ringer, så får man med denne funktion muligheden for at opkalder til “Screen call”. Herefter får opkalder besked om, at deres opkald bliver screenet og de skal svare på hvorfor de ringer. Dette dukker herefter op på din mobil i form af tekst, så du hurtigt kan se om det er relevant eller ej. Som her:

Demonstration på Google Call Screen. Taget fra TechOdyssey på Youtube.

 

En bruger på Reddet har spottet noget kode i Googles telefonapp, som indikerer at det er på vej til andre end Googles Pixel-telefoner. Både Motorola og Nokia står nævnt med navn:

data_rollout__SpeakEasy.CallScreenEnglishUsForMoto__launched data_rollout__SpeakEasy.CallScreenEnglishUsForNokia__launched

Det kunne tyde på, at Call Screen er på vej til disse enheder. Det kunne med tiden derfor også komme til andre Android One enheder og måske også til andre Android telefoner.

På Googles danske supportside finder man også information om Call Screen, som på dansk har fået navnet “Udvælg opkald”. Der står at det kun er tilgængeligt på Pixel 2, 2XL, 3 og 3XL, men det kan hurtigt ændre sig.

Her er Googles egen demo af Call Screen:

Er jeg den eneste der gerne vil have Google “Udvælg opkald” på min mobil?

Læs også: Google Maps fartkontrol og -uheldsrapporting rulles ud globalt