Nu rammes Huawei hårdt – måtte forlade top 5 smartphoneproducenter
Med en rekordomsætning og et fænomenalt salg af iPhone 12-serien, så ser det godt ud for Apples i fjerde kvartal af 2020. Det betyder også, at Apple nu har overtaget Huaweis plads og derfor indtager andenpladsen, lige efter Samsung.
For cirka et år siden så det omvendt ud, hvor Huawei overtog Apple, men på grund af sanktioner, så har det længe været svært for Huawei, at sælge telefoner. Og nu ser vi altså, hvor hårdt Huawei er ramt. I forhold til samme periode i 2019, så solgte Huawei 35 procent færre enheder. Det betød også, at de i fjerde kvartal af 2020 måtte forlade top 5, hvilket er første gang i seks år.
Samlet set er Huawei stadig i stand til at fastholde en tredjeplads, hvilket skyldes deres enorme hjemmemarked, Kina. Angiveligt bestod 70 procent af Huaweis salg af telefoner i Kina i 2019, hvilket dog ikke er bekræftet. Huawei har stadig en markedsandel på 14 procent, som forventes at blive endnu mindre. Mens Huawei ligger og kæmper, så nyder andre producenter godt af det – og gør hvad de kan for at udnytte det.
Læs også: Test af iPhone 12 – Gode opgraderinger, god iPhone
Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner
Apple og Oppo går frem
Generelt går smartphonemarkedet tilbage med 10 procent på årsbasis, sammenlignet med 2019. Men kigger vi kun på fjerde kvartal, så ses en fremgang på 8 procent. En stor del af æren for dette går til en enkelt producent: Apple. Apple har i fjerde kvartal af 2020 solgt 96 procent flere iPhones, mens nærmest alle de andre producenter går tilbage.
Apple indtager altså en samlet andenplads, men stadig et godt stykke under Samsung. Apple går tre procent frem, hvilket ikke lyder af meget. Men det betyder, at Apple angiveligt har solgt 81,9 millioner iPhones i 4. kvartal 2020, hvilket er en betydelig fremgang. Det går dog virkelig godt for de kinesiske mærker Xiaomi og Realme, som henholdvist 17 og 65 procent.
Læs også: Apple sagsøgt for at gøre iPhones langsommere
Samsung efter Apple i fjerde kvartal
Selv Samsung har Apple overhalet i fjerde kvartal. Det kunne dog meget vel ændre sig i første kvartal af 2021, hvor Samsung har fået gang i deres Galaxy S21-salg. Samsung går i fjerde kvartal af 2020 tilbage med hele 22 procent, men indtager samlet set stadig en førsteplads.
Se også: Nyheder om telebranchen