Ny 2021 MacBook Pro – årets vildeste laptop?

De nye MacBook Pro 14 og 16 tommer har flere kræfter, flottere skærme og længere batteritid end nogensinde før - og selvfølgelig en vanvittig pris.

Ny 2021 MacBook Pro – årets vildeste laptop?

Apple har netop løftet sløret for to nye spændende MacBook Pro i 14 og 16 tommer. De nye 2021 MacBook Pro byder på imponerende M1 Pro og M1 Max chipset, mini-LED skærme med 120 Hz-opdateringshastighed, nye lydsystem med seks højtalere og flere udgange end tidligere. Lyder det vildt? Jep, men det er prisen på den nye MacBook Pro også.

Læs også: Google tilbyder Apple teknisk assistance til RCS

En stor opdatering til MacBook Pro

MacBook Pro har fået en tiltrængt opdatering. Og det er en stor en denne gang. MacBook Pro 2021 kommer i 14 og 16 tommer, med to forskellige M1-chipset og meget meget mere nyt.

Lad os starte med det ydre, for MacBook Pro har fået nyt design. Det nye design minder mest af alt om de ældre MacBook, som var udført i polycarbonat. Dette virker lidt til at være en trend hos Apple, hvor iPhone 12 fik det iPhone 4-agtigt design og nu Macbook Pro, hvor der også hives et gammelt design frem fra gemmerne.

Den nye MacBook Pro får også nyt tastatur, foran en helt sort baggrund. Den nye model har ikke længere den kontroversielle Touch Bar, som erstattes med en standard række af funktionstaster, som nu også er i fuld størrelse til at matche Apples trådløse tastaturer.

Skærmene er i enten 14 eller 16 tommer og lyder ret imponerende. Der er tale om IPS-skærme med mini-LED teknologi med op til 1.600 nits lysstyrke, 120 Hz-opdateringshastighed og HDR. Den nye MacBook Pro har også et nyt lydsystem, der består af et seks højttalersystem, der består af to diskanthøjttalere og fire kraftafbrydende bashøjttalere. Højttalerne understøtter nu også rumlig lyd til Dolby Atmos.

MacBook Pro 2021
Sådan ser den nye MacBook Pro ud.

Vanvittig kraftfuld MacBook Pro

Det stopper dog ikke her, for de nok mest spændende nyheder er de nye chipsets. M1 Pro og M1 Max er Apples nyeste egenudviklede chipsets, som byder på imponerende kræfter samt høj energieffektivitet.

Sammenlignet med sidste års hurtige M1-chip, er M1 Pro og Max 70 procent hurtigere. Det er endnu mere imponerende, når det kommer til grafikydelsen. M1 Pro har dobbelt så hurtig GPU-ydelse og M1 Max hele fire gange så hurtig ydelse.

Apple påstår at de nye M1 pro og Max chipsets sammenlignet med den nyeste 8-core PC-chipet til bærbare, leverer op til 1,7 gange mere CPU-ydelse på samme effektniveau, og opnår PC-chippens maksimale ydelse op til 70 med  procent mindre strømforbrug.

Læs også: Photoshop klar til nye Macbooks med Apple M1-chips

Pris på MacBook Pro 2021

De nye MacBook Pro 2021 har vilde specifikationer – og en vild pris. En dansk pris på MacBook Pro 2021 starter ved 17.499 kroner for 14 tommer med M1 Pro, 16 GB RAM og 512 GB SSD. 16 tommer MacBook Pro starter ved 21.799 kroner med identiske specifikationer. Går du all-in, så koster 16 tommer MacBook Pro med M1 Max, 64 GB RAM og 8 TB SSD 54.199 kroner.

Det videre forløb om Apple

Vi følger op med den seneste udvikling om emnet. Daniel Søgaard Hald fortsatte historien. 19/10/2021 blev sagen bragt videre med nyheden; AirPods 3 – bedre batteri og ingen ANC til billigere pris – Historien kan læses her. Seneste højaktuelle stof om “Apple” finder du i denne spalte..