Ny lov gør det nemmere at få repareret din elektronik
Det skal snart være langt nemmere at få repareret sin mobil, tablet eller vaskemaskine, som man undgår bare at købe nyt. Et nyt lovforslag skal fremme forbrugernes ret til reparation.
Se også: Nye EU-regler om reparation træder i kraft – men ikke alle er klar
Nye regler på vej til smartphones og hvidevarer
Lovforslaget er netop blevet førstebehandlet i Folketinget, skriver Ritzau. Det bygger på et EU-direktiv fra 2024, som skal gøre op med “brug-og-smid-væk”-kulturen inden for forbrugerelektronik og husholdningsapparater.
Forpligtelsen gælder ikke kun hårde hvidevarer som køleskabe og tørretumblere, men rammer i den grad også vores digitale hverdag med mobiltelefoner, tablets og harddiske.
Producenterne skal fremover tilbyde reparationer inden for rimelig tid og til en rimelig pris, og de må ikke længere gøre processen unødigt besværlig gennem snedige aftalevilkår.
Se også: Disse Android-mobiler får flest opdateringer
Danmark dropper bonus-reklamation
Selvom hensigten er god, ser vi dog et mindre skår i glæden i den danske udmøntning. EU-direktivet giver nemlig medlemslandene mulighed for at belønne forbrugerne med 12 måneders ekstra reklamationsret, hvis de vælger en reparation frem for et nyt produkt.
Den mulighed har den danske regering desværre valgt at droppe i lovforslaget. Vi mener ellers, at en forlænget reklamationsret ville have været det helt rigtige gulerodsprincip til at overbevise tvivlende forbrugere om at vælge den grønne løsning.
Se også: Hvor længe opdateres iPhones?
Hvornår træder reglerne i kraft?
Danmark nåede faktisk ikke den oprindelige EU-frist for implementering i slutningen af juli, da folketingsvalget kom i vejen.
Derfor lægges der op til, at loven skal træde i kraft øjeblikkeligt, så snart den er endeligt vedtaget i Folketinget.
Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed