Smartphone-salget forventes at stige i 2021 – 5G overtager

Efter et 2020 med et nedadgående salg af telefoner, så spår analytikere, at 2021 bliver bedre. Og 5G-telefoner tager snart over for 4G.

Smartphone-salget forventes at stige i 2021 – 5G overtager

Canalys er endnu en gang klar med en markedsanalyse, hvor de kigger lidt ud i fremtiden. Og for producenterne af smartphones, så ser der ud til at være lys for enden af tunnelen. Efter et 2020 med nedadgående salg, så skulle salget begynde at stige i år.

COVID-19-pandemien gjorde heller ikke noget godt for salget af smartphones i 2020, hvor antallet af enheder der blev sendt fra fabrikkerne faldt med 7 procent. I år har producenterne kæmpet med mangel på semiconductere, hvilket de vil blive ved med i noget tid endnu. Alligevel spår Canalys, at 2021 bliver et godt år for smartphone-salget. Flere lande har fået styr på pandemien, men der er stadig et stort behov for at holde kontakt. Og når man ikke kan bruge pengene på rejser og ferie, så kan man bruge dem på en ny smartphone i stedet. Derfor mener analysevirksomheden, at der vil blive afsendt 12 procent flere smartphone i 2021, hvilket svarer til 1,4 milliarder telefoner. Det vil dermed også overgå 2019.

canalys
Smartphone-salget forventes at blive godt i 2021. Kilde: Canalys

Se også: De bedste telefoner med 5G

5G tager 4G’s plads

Canalys mener at producenterne af smartphone vil forsøge at få mest muligt ud af deres begrænsede mængder semiconductere. Derfor vil de prioritere de velhavende markeder, så som USA, Kina og Vesteuropa, og nedprioritere fx Afrika og Latinamerika.

Analytikerne forudsiger, at 5G-smartphones næste år overhaler 4G-modeller i antallet af forsendelser. Og det er allerede tæt på, for 5G-modeller udgjorde 37 procent af de globale forsendelser i 1. kvartal af 2021 – et tal, der forventes at stige til 43 procent for hele året 2021. I 2022 forventes 5G-telefoner derfor at overtage for 4G-telefoner. “Det er tid til masseadoption.”, som Canalys så fint skriver.

En stor del af den store vækst for 5G-telefoner skyldes de er blevet mere tilgængelige. Billigere chipsets fra fx Qualcomm har fået 5G-modem, hvorved langt flere har fået fingre i en telefoner med 5G.

canalys
Til næste år vil der blive solgt flere 5G-telefoner end 4G. Kilde: Canalys

Se også: Nyheder om 5G

Sidste nye om temaet

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek seneste nyt om temaet. Daniel Søgaard Hald gik videre med historien. 4/6/2021 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med en artikel omkring Undersøgelse: Smartphonen er menneskets nye hjem – Historien bringes videre her. De seneste nyhedsartikler om temaet “Smartphone” finder du her..