Stærkt regnskab: OnePlus stormer frem i Norden
OnePlus er klar med europæisk regnskab for virksomhedens første kvartal, hvor der samlet set ses en stor fremgang. Her har OnePlus opnået en vækst i salget på 388 procent, sammenlignet med året forinden. Med en udvidelse af produktkategorier, så ser denne udvikling ud til at fortsætte.
Se også: Sammenlign pris på OnePlus-telefoner
Indtil videre har OnePlus haft et godt 2021 i Europa, viser deres regnskab for årets tre første måneder. I regnskabet fremgår det, at de i årets første kvartal har opnået en salgsvækst på 388 procent samt en stigning i omsætningen på 286 procent sammenlignet med første kvartal af 2020.
Og det er specielt i Norden, at OnePlus oplever størst succes. Det er her OnePlus’ produkter performer bedst og regionen står for hele 30 procent af omsætningen. Det understøtter OnePlus’ vækststrategi om at udnytte mulighederne i Norden, Belgien og Holland.
“Vi har haft en fremragende start på året i Europa, hvilket blandt andet skyldes vores store fokus på vores flagskibs-smartphones, et voksende community og investeringer i vigtige markeder som fx Nordeuropa. Vi vil nu fortsat arbejde mod en bredere produktportefølje af fremtidssikre 5G-enheder og et stærkt samarbejde med vores community”, siger Tuomas Lampen, Head of Strategy, OnePlus Europe.
Læs også: Videotest af OnePlus 9 og 9 Pro
OnePlus tilbyder flere produkter end nogensinde
Og man må også sige, at der er sket en stor udvikling hos OnePlus. En udvikling som bliver diskuteret på forummer og medier verdens rundt, men som samtidig ser ud til at virke – hvis man da kigger på regnskabet.
OnePlus har nemlig gået fra at lave en telefon om året, til at lave flere premium-telefoner og til nu, hvor de har blandet sortiment at dyre, mellemdyre og billige telefoner. OnePlus’ billigste serie af telefoner hedder Nord, hvori OnePlus Nord N100 er billigst og koster kun 999 kroner nu. Samtidig er deres premiumtelefoner blevet endnu mere premium, og dermed også dyrere.
OnePlus har dog også bevæget sig ud af boblen af mobiltelefoner, og arbejder hen imod at kunne tilbyde et økosystem af produkter. De har lanceret et smart TV, trådløse in-ear-hovedtelefoner, trådløse hurtigopladere og senest deres første smartwatch.
Vi følger OnePlus’ udvikling fremover. Hvad er det næste fra dem, tror i?
Læs også: Test af OnePlus Watch