Trump forlænger Huawei-handelsforbud med endnu et år

Den amerikanske præsident, Donald Trump, forlænger handelsforbud, som forbyder landets virksomheder at handle med Huawei, med endnu et år.

Trump forlænger Huawei-handelsforbud med endnu et år

For et år siden var Mobilsiden.dk på besøg hos Huawei i Kina, da den amerikanske præsident udstedte bekendtgørelse 13873. I korte træk betød denne bekendtgørelse, at Huawei ikke længere kunne handle med amerikanske virksomheder.

Det betød at blandt andre Google og ARM ikke længere kunne levere chips, software, tjenester m.m. til den kinesiske virksomhed. Denne bekendtgørelse har Donald Trump nu forlænget med endnu et år, hvilket betyder at Huawei skal klare sig helt til maj 2021, uden Googles support.

“The national emergency declared on May 15, 2019, must continue in effect beyond May 15, 2020. Therefore, in accordance with section 202(d) of the National Emergencies Act (50 U.S.C. 1622(d)), I am continuing for 1 year the national emergency declared in Executive Order 13873 with respect to securing the information and communications technology and services supply chain,” sagde den seneste ordre underskrevet af Donald Trump.

Læs også: Huawei P30 Pro New Edition klar til forudbestilling i Tyskland

Den første effekt af handelsforbuddet så vi med Huawei Mate 30 Pro, som blev lanceret uden Googles tjenester, og aldrig kom til Danmark. Senest har Huawei lanceret P40-serien, også uden Googles tjenester, som denne gang har et større fokus på Huaweis egen appbutik, AppGallery.

I mellemtiden har Huawei relanceret flere gamle modeller under nye navne, som altså stadig har Googles support.

Læs også: Huaweis appbutik klar med Google Maps-alternativ

Support af nuværende enheder kan blive stoppet

Det fulde handelsforbud er ikke trådt i kraft endnu, for Huawei blev tilladt, i en periode på tre måneder, at understøtte eksisterende hardware med softwareopdateringer. Dette blev forlænget i maj, august, november og marts, men udløber igen den 15. maj. Besluttes det ikke at tildele Huawei denne forlængelse igen, så stopper Googles support af Huaweis nuværende mobiler og andre enheder.

Vi følger selvfølgelig sagen tæt.

Læs også: Huawei sendte ”desperate” breve til Mette Frederiksen

Mere om sagen

Siden vi kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Lasse Olsen har holdt fast i temaet. 13/5/2020 rettede vi nyt fokus på sagen med historien Huawei sendte ”desperate” breve til Mette Frederiksen – Følg den videre histore her. Vi følger op på emnet. Se seneste nyt her.