YouSee åbner op for test af Wi-Fi opkald og VoLTE
Knaser forbindelsen under opkaldet, kan visse YouSee-kunder snart se frem til at benytte den såkaldte WI-Fi calling-teknologi fremfor at bero på et netværk med sparsom dækning.
I stedet for at din tale føres over mobilnetværket, bliver det hjemmet eller kontorets trådløse Wi-Fi router opkaldet går igennem – og dermed sikrer en langt mere stabil opkobling.
Funktionen bliver i disse dage afprævet på YouSees netværk og vil på sigt fungere med følgende af Samsungs topmobiler og nyere A-serie:
- Samsung Galaxy S8
- Samsung Galaxy S8 Plus
- Samsung Galaxy S7
- Samsung Galaxy S7 Edge
- Samsung Galaxy S6
- Samsung Galaxy S6 Edge
- Samsung Galaxy A3 (2017)
- Samsung Galaxy A5 (2017)
Her vil du skulle sikre dig, at din mobil er en nordisk model opdateret til nyeste softwareversion. På YouSees supportside oplyser teleselskabet, at iPhones snart vil blive føjet til listen over understøttede smartphones.
Klik her, for at se hvordan du slår funktionen til på din mobil.
Læs også: YouSee fremskynder fri EU-roaming
VoLTE går også snart i luften hos YouSee
Bevæger dig du udenfor dit trådløse netværks rækkevidde vil opkaldet automatisk overdrages til TDC’s 4G-netværk, da selskabet samtidig lancerer understøttelse af VoLTE-teknologien – hvor det altså bliver det hurtige 4G-mobilnetværk der overtager opkaldet.
Med teknologien følger også en bedre lydkvalitet under opkald, samt en hurtigere etablering af selve opkaldet.
Ud over hos YouSee, er VoLTE og Wi-Fi opkald i dag understøttet hos teleselskaberne 3, CBB og Telenor.
Se også: Nu er Telenor klar med både WiFi-opkald og VoLTE
Billigste mobilabonnementer på TDC NET