Journalister med interesse for teknologi og psykologi søges
Vi ønsker at styrke vores kompetencer inden for it, tele og tech og udvide vores kompetencer, så vi også bliver i stand til at rette fokus på, hvordan teknologi påvirker menneskets psykologi, adfærd og sociale relationer.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, fleksible rammer og et stærkt kollegialt miljø, hvor du som kommende kollega først og fremmest forventes at trives som menneske og have det sjovt i et fagligt udfordrende fællesskab.
Som vores kommende kollega vil dine opgaver bestå i at dække og udvikle nyhedsstrømmene på 24Tech.dk og Mobilsiden.dk. Med i alt 750.000 besøgende om måneden er Mobilselskabet ApS Danmarks største nichemedie med fokus på teknologi, it, tele og gadgets.
Vores primære redaktionelle fokusområder er forankret inden for Mobility Technology (smartphones, elbiler og gadgets) samt formidling af seneste nyt og faktabaserede artikler om dansk teknologi, den grønne omstilling, kunstig intelligens, iværksætteri m.m.
Vores redaktionelle fokus er på, hvordan den teknologiske udvikling spiller ind på virksomhedernes innovation, samfundsudviklingen generelt og på klodens evne til at opretholde naturligt liv for flora, fauna og menneskelige organisationer.
Med dig ombord ønsker vi som nævnt at styrke vores eksisterende kompetencer inden for it, tele og tech – og yderst kærkomment – også at udvide vores kompetenceniveau, så vi kan inkludere journalistiske og faktabaserede artikler om, hvordan teknologi påvirker menneskelig adfærd og sociale relationer.
I den perfekte verden findes lige netop dig, men verden er perfekt uperfekt, og derfor hører vi gerne fra alle med flair for skriftlig formidling, og som interesserer sig for et eller flere af de nævnte fokusområder.
Vi søger skribenter, journalister og psykologer:
- Hvis du interesserer dig for de nævnte områder inden for tech og/eller psykologi, og har du flair for det danske sprog, kan du sagtens være vores kommende skribent. Måske er du under uddannelse eller opholder dig i udlandet.
- Hvis du er uddannet journalist og interesserer dig for et eller flere af følgende områder – tech, samfund, psykologi, antropologi eller menneskelige relationer – er vi meget interesseret i at høre fra dig.
- Hvis du er uddannet psykolog og har flair for skriftlig fremstilling og forenkling af komplekse problemstillinger, hører vi meget gerne fra dig.
Vi søger først og fremmest mennesker, der brænder for deres interesser, og som har integritet, faglighed og sociale egenskaber. Vi tilbyder fleksible rammer, et stærkt læringsmiljø og fokus på medarbejdertrivsel.
Hvis du finder vores stillingsopslag interessant, så send os gerne en ansøgning. Angiv gerne, om du ønsker en stilling på fuldtid, deltid eller et bestemt antal timer om ugen. Ansøgningen behandler vi fortroligt, og alle får svar inden for 14 dage.
Ansøgningen kan e-mailes til redaktion@mobilsiden.dk
Vi håber at høre fra dig.
Nicolas Fredriksen
Ansvarshavende redaktør, Mobilsiden.dk
Tlf.nr. 61 77 36 00