ChatGPT har fået ny, effektiv sprogmodel: o3-mini
OpenAI har udgivet sprogmodellen o3-mini, som er en ny og effektiv sprogmodel, der kan ræsonnere. Sprogmodellen er optimeret til opgaver inden for videnskab, matematik og kodning.
Den matcher o1’s ydeevne inden for STEM-området (biologi, geografi. fysik/kemi, natur og teknologi og matematik og it), samtidig med at den leverer svar 24 procent hurtigere. Et svar tager i gennemsnit 7,7 sekunder mod 10,16 sekunder i sprogmodellen o1.
o3-mini understøtter funktionskald, udviklerbeskeder, strukturerede outputs og streaming. Udviklere kan vælge mellem tre ræsonnementsniveauer: lav, medium og høj. Den er også i stand til at lave søgninger på internettet efter opdaterede svar.
Modellen er tilgængelig for ChatGPT Plus-, Team- og Pro-brugere og erstatter o1-mini. Pro-brugere får ubegrænset adgang, mens der er øvre grænser for brugen hos Plus- og Team-abonnenter.
Dem, der bruger den gratis udgave af ChatGPT, kan prøve o3-mini via indstillingen ”ræsonnér”. Den er også tilgængelig via Microsoft Azure OpenAI Service.
Se også: OpenAI Operator: AI-agent lader ChatGPT browse nettet for dig
Perspektivering
Der er udbrudt krig på markedet for AI-løsninger. For nylig trådte den kinesiske AI-chatbot DeepSeek ind på markedet med en AI-løsning, der kan konkurrere med ChatGPT, men AI-løsningen har allerede haft flere dårlige sager på sig – blandt andet selvcencurering og mulig ulovlig brug af OpenAI’s data.