Lanceringsdato og pris på Google Chromecast med Android TV lækket

Vi har længe vist, at Google var på vej med en Chromecast med fjernbetjening og Android TV. Nu er det dog tydeligt, at vi er meget tæt på en lanceringsdato og en meget billig pris for den nye Chromecast.

Lanceringsdato og pris på Google Chromecast med Android TV lækket

Googles Chromecast er ufatteligt populær og det er jo egentlig ikke så mærkeligt. Den er simpel, billig og streamer alt hvad man kunne have brug for. Det har dog længe været kendt, at der var en ny model på vej, som vil være en direkte konkurrent til Apple TV. Den nye Chromecast vil nemlig komme med en fjernbetjening, Android TV og en meget billig pris.

Læs også: Google Chromecast med Android TV og fjernbetjening på vej

Chromecast med Android TV og fjernbetjening

Den nye Chromecast minder ikke meget om de nuværende Chromecast, men i stedet mere om Apple TV. Her behøver man nemlig ikke længere mobiltelefonen til at styre indholdet, men kan benytte den medfølgende fjernbetjening. Softwaren ombord bliver Android TV, hvor man kan hente alle de populære streamingtjenester og hvor der kan navigere rundt med fjernbetjeningen. Det vil selvfølgelig også kunne styres med Googles digitale assistent.

Tidligere rygter har afsløret af Chromecast med Android TV får både Dolby Vision og Dolby Atmos, to vigtige standarder, der allerede understøttes i apps som Netflix på Apple TV 4K , Nvidia Shield og andre rivaliserende enheder, men ikke understøttes fuldt ud på Googles nuværende Chromecast. Indmaden forventes også opgraderet og med understøttelse af HDMI 2.1.

Læs også: Apple TV eller Chromecast – hvad skal du vælge?

Chromecast Android TV
Fjernbetjening til Chromecast streamingenheden med Android TV.

Pris og lanceringsdato for Chromecast med Android TV

Flere internationale medier har fået opsnuppet hos forhandlere hvornår den nye Chromecast kommer og hvad prisen på den bliver. Chromecast med Android TV og fjernbetjening får en meget billig pris på 49,99 dollars, omtrent 300 kroner, hvilket gør den billigere end nuværende Chromecast Ultra. Hos en af forhandlerne stod der, at Chromecast med Android TV ville blive lanceret den 30. september.

Læs også: Her er Google Chromecast med Android TV og remote

Historien forstsætter

Der er sket en del siden vi bragte historien. Lasse Olsen kunne ikke slippe temaet. 31/8/2020 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med en sag med fokus på iPhone 12-serien: Mulige danske priser og specifikationer på alle modellerKlik her for fortsættelsen.. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..