3LikeHome dækker nu i store dele af Asien
Nu kan du surfe, SMS’e og tale frit i fire nye asiatiske lande – herunder Kina.
Teleselskabets 3’s kunder kan nu få endnu mere global dækning med det roaming-venlige 3LikeHome abonnements.
Udover de 43 lande hvor du i dag kan ringe, SMS’e og bruge data af din abonnementspakke, føjer 3 fr den 23. januar fire nye lande og distrikter til porteføljen.
Største nye land er Kina, hvor du nu kan slippe for hundedyre roamingafgifter overalt i det store vækstmarked med næsten 1,4 mia. indbyggere. Uden 3LikeHome lyder de aktuelle roamingpriser således:
- Opkald til Danmark: 14 kr./minut
- Opkaldsafgift: 3,95 kr./minut
- SMS til Danmark: 4 kr.
- Data: 100 kr./MB
Der er altså en klækkelig gevinst at hente for rejsende privat- og erhvervskunder, der kan vælge et 3LikeHome abonnement til priser fra 130 kr. måned. Her håber 3 da også på at især erhvervskunder vil benytte sig af muligheden:
”Vi har oplevet stigende interesse for Kina, og det har vi lyttet til. Vi vil gerne være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere og ikke mindst danske virksomheder med globale perspektiver. Et eksporteventyr kan være forbundet med stor risiko og mange uforudsete udgifter, og her vil vi gerne fjerne én af bekymringerne, idet kunderne kan regne med, at de på forhånd kender omkostningerne på roaming,” siger Jacob Hein Knudsen, VP for Business Market hos 3.
3LikeHome nu i Kina, Indonesien, Sri Lanka og Macau
Udover Kina er 3’s roamingabonnement nu også tilgængelig i både Indonesien og Sri Lanka samt det kinesiske territorie Macau.
Fra den 23. februar vil 3LikeHome kunne benyttes i følgende 47 lande og territorier: De Amerikanske Jomfruøer, Australien, Belgien, Bulgarien, Canada, Cypern, England, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Hongkong, Irland, Indonesien, Island, Italien, Kina, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Macau, Malta, New Zealand, Nordirland, Norge, Polen, Portugal, Puerto Rico, Rumænien, San Marino, Schweiz, Singapore, Skotland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sri Lanka, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Wales og Østrig.