Amazon-dronen leverer sin første pakke på under et kvarter
Det mindede om et marketingstunt, dengang e-handelsgiganten Amazon med Jeff Bezos i spidsen meddelte at de i fremtiden ville levere pakker via fuldautomatiske droner.
Men nu er tjenestens dronelevering Amazon Prime Air – bogstavelig talt – gået i luften.
Med den luftbårne pakkeservice lover Amazon, at en vare kan fragtes på bare 30 minutter, efter at ordren er godkendt på Amazons hjemmeside. Den allerførste leverance med Prime Air blev i sidste uge ordnet på bare 13 minutter fra endeligt klik til aflevering på adressen.
Den korte leveringstid er muliggjort at den fuldautomatiske lagerproces, hvor alt fra fragtningen fra lager til drone og videre til kunden er fuldautomatiseret.
Se også: Ny Netflix-udfordrer i Danmark: Amazon Prime Video
I stedet for at lancere tjenesten i sit amerikanske hjemland er det i stedet omkring Cambridge i det centrale England, der er blevet det første område, hvor Prime Air leverer til.
Den lynhurtige levering forudsætter, at slutbrugeren maksimalt befinder sig få kilometer fra Amazons eneste Prime Air varehus – og at varen er på lager.
Ud over at arbejde med fuldautomatisk levering, slår Amazon i disse dage på tromme for deres nyligt lancerede streaming-tjeneste: Amazon Prime Video.
Se videoen nedenunder, for at følge med i Amazon-dronens første kommercielle tur.
Sagen er ikke slut
Få den kronologiske fortsættelse af sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om temaet. mobilsiden fulgte op på historien. 6/12/2016 gik redaktionen videre og publicerede en artikel der drejer sig om Amazon revolutionerer supermarkedet med vild teknologi – Du læser den her. Se også seneste nyt om tematikken her.