Asus garanterer: samtlige Zenfone 3 og 4 får Android O

Næste version af Googles styresystem vil være at få på både Asus’ eksisterende og fremtidige smartphones.

Mobilabonnement og telefoni

Googles næste styresystem til smartphones, Android 8.0 og indtil videre kendt som Android O, vil være at få på Asus’ eksisterende og kommende serie af Zenfones.

I kølvandet på gårsdagens lancering af Zenfone 4-familien og dens seks medlemmer, garanterer Asus nu, at både Zenfone 3 og Zenfone 4 serien vil få den kommende Android O. Det skriver Asus i selskabets Zentalk-forum.

Med opdateringen vil Asus samtidig introducere en fjerde version af deres ZenUI-interface – et interface som selskabet lover vil blive enklere og mere intuitivt at bruge. Det bliver ’moderne og lækkert’, lover selskabet.

Se også:  ASUS lancerer hele seks nye Zenfone 4-smartphones

Asus android 0
Foto: ASUS.com

Ud over de nye Android O features vil ZenUI byde på performance-fordele. Her lover Asus et boost på mellem 34 og 61 procent i ydelse i stribe populære apps såsom Chrome, Facebook og Line.

Med opdateringen vil Asus samtidig holde mængden af bloatware i ave. I stedet for op mod 35 præ-installerede apps i dag, vil der kun være 13 af slagsen tilbage i forbindelse med opgraderingen.

Trækket er kærkomment, da netop interfacet viste sig at trække ned i mobilsiden.dks test af Asus’ toptelefon, Zenfone Zoom S.

Se også: Asus Zenfone Zoom S – Sejlivet kameramobil [TEST]

Asus’ garanti vil dog ikke blive indfriet så snart den næste Android udkommer. Den fastlagte tidsramme for de to Zenfone-seriers opdatering er fastsat til ’frem til andet semester i 2018’ – du kan derfor risikere at vente længe på at få glæde af den nye Asus-interface.