Blindtest: Hvilken mobil tager de bedste billeder?
Opdateret: Vi har nu bragt resultatet af testen, som du kan finde her.
Vi tager mange billeder med vores telefoner, og der er ingen tvivl om, at det er noget af det allervigtigste, når vi køber ny mobil. Producenter bruger store mængder ressourcer på at forbedre kameraerne i mobiltelefoner og ikke mindst i også at promovere det.
Og det er imponerende, hvor vi er nået til. Kvaliteten af billederne fra moderne mobiltelefoner er generelt imponerende og opfordrer os til at lade spejlreflekskameraet blive hjemme i skuffen.
Når der bliver anmeldt telefoner her på Mobilsiden.dk, er det os, der vurderer, hvad de gør godt og dårligt – også når det gælder kameraer. Det er ikke altid, at I er enige, så derfor er det nu blevet jeres tur.
Læs også: Få dine HEIC-iPhone billeder på PC’en [TIP]
Vi har taget en bunke fotos med henholdvis Sony Xperia XZ2, Huawei P20 Pro, OnePlus 6, iPhone 8 Plus og HTC U12+, og nu er det op til jer at vurdere, hvilken der generelt gør det bedst. De følgende billeder vises i en anden rækkefølge end den førnævnte, så det er ukendt, hvilken telefon der har taget de forskellige billeder.
Vi er ude efter en samlet vinder. Det er op til dig at vurdere, hvilken telefon der samlet leverer det bedste resultat. Du stemmer i bunden af artiklen.
Find eventuelt papir og blyant frem og vælg en vinder i hver kategori, så ender du forhåbentlig ud med din favorit.
OBS:
- Vi har fjernet metadata og skjult navnene på telefonerne.
- Alle billeder har samme opløsning og er beskåret, så de har samme format, primært i portrætbillederne.
- Alle billeder er taget på auto, bortset fra portrætbilleder.
- Vi havde desværre ikke mulighed for at have Samsung Galaxy S9 med.
Landskabsbillede
I første test sætter i vi telefonerne på en ganske svær opgave, og det er meget forskelligt, hvordan de griber den an. Få af dem gør himlen meget blå, planter meget grønne og nogle andre får ikke detaljerne med fra buskene i forgrunden.
Artiklen fortsætter under billederne…

Billede i lav belysning
Her er der stor forskel på konkurrenterne. Nogle introducerer meget støj, mens andre fremstår meget mørke og får ikke så mange detaljer med.
Artiklen fortsætter under billederne…

Det røde busskur
En test der primært går på at genskabe den naturlige røde farve på busskuret. Herudover ses der stor forskel i de grønne blade i baggrunden.
Artiklen fortsætter under billederne…

Det grønne skilt
Et test der går på farver, men også på hvordan telefonernes efterbehandling er, hvor nogle forsøger aggressivt at øge skarpheden.
Artiklen fortsætter under billederne…

Portræt billedet
Det klassiske portrætbillede. Alle telefonerne har en portrætfunktion, men ikke alle fungerer lige godt.
Artiklen fortsætter under billederne…

Den grønne skvalderkål
Billedet her skulle gerne fremvise telefonernes farvegengivelse, hvor skarpt blomsten står og hvordan de har sløret baggrunden.
Artiklen fortsætter under billederne…

Afstemningen er åben til onsdag i næste uge, hvorefter vi vil følge op på den.