Her er fremtidens mobilmaster
I dag synes det snarere at være reglen end undtagelsen, at mobilmaster bestemt ikke pynter i naturen – de ligner nogle store klodser.
Ericsson har valgt at gøre noget ved sagen, og hvis deres master falder i operatørernes smag, kan vi i fremtiden se frem til nogle flottere landskabsbilleder.
Serien af master hedder Tower Tube og er udfærdiget i beton. De er fem meter i diameter, og deres højde er på 40 meter. En af de sidegevinster man får, udover det lækre design, er, at de skulle være mere miljøvenlige og det minsandten også til en bedre pris.
Fremstillingen og fragten de disse master er billigere, da de fleste master i dag laves af stål. I fremstillingsprocessen vil der derfor ikke blive lukket så mange miljøskadelige stoffer ud, hvorfor det fra miljøets side klart ville være at foretrække. En anden fordel ved disse master, er, at de til afkølingen bruger langt mindre energi, end tilsvarende konkurrenter på markedet.
Hvornår vi vil se masterne i landskabet, eller om der overhovedet er nogle, som har interesse for at købe disse – blandt operatørerne – vides endnu ikke.