Kæmpe N95 i Metroen
Passagererne i den københavnske Metro, bliver mødt af synet af en gigantisk mobil. En kæmpe mobil på størrelse med en voksen mand, den er ca. 180 cm høj, 70 cm bred og har en vægt på 90 kilo.
Mobilen, naturligvis med indbygget fladskærm, forestiller en Nokia N95. Den er stillet op ved nedgangen til Metroen på Nørreport Station og er en del af TDC’s nye kampagne.
– "Vi vil gerne vise, at du med en moderne mobiltelefon i hånden,- kan meget andet end blot snakke med vennerne og familien. Et abonnement hos TDC kan være nøglen til et univers af oplevelser", siger Anders B. Christjansen, direktør i TDC.
TDC vil ligesom gratisaviserne, udnytte placeringen i trafikknudepunkt og på den måde skabe kontakt til mobilbrugerne i deres ventetid.
Det er ikke kun på Nørreport Station, hvor du vil kunne se og opleve kæmpemobilen. I den kommende tid vil der også blive opsat kæmpemobiler på metrostationerne på Kongens Nytorv og Frederiksberg og endvidere på Københavns Hovedbanegård.
Planen er at kæmpemobilerne skal være opstillet på metrostationerne og hovedbanegården i København i et år.
Seneste nyt om emnet
Meget er sket siden vi publicerede artiklen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 10/9/2021 gik redaktionen videre og fulgte op med artiklen om Norlys kan smide bombe i hovedet på TDC – Klik her for at læse den påfølgende artikel.. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.