Ni mobilbutikker er ligeglade med Forbrugerklagenævnet. Se listen her.

Tre Telekæden-butikker er havnet på Firmatjek.dk. "Samarbejdet er ophørt", siger hovedkontoret.

Ni mobilbutikker er ligeglade med Forbrugerklagenævnet. Se listen her.

Seneste opdatering af Forbrugerstyrelsens gabestok Firmatjek.dk viser, at mobilbranchen stadig er repræsenteret ved typisk en række mindre forretninger. Telekæden er den eneste store mobilkæde på listen – og hele tre butikker er udstillet, henholdsvis Nørreport, Valby og Vejle.

Telekædens hovedkontor er overrasket over listen

– “Det kommer bag på mig. Men vi samarbejder ikke længere med de pågældende forretninger, fordi de ikke har kunne leve op til vores koncept og retningslinier. Grunden til navnet ‘Telekæden’ fremgår er, at sagerne er opstået dengang butikkerne var med i samarbejdet”, siger kundeservicechef Klaus Engelbrecht til Mobilsiden.dk

– “Hvis de berørte kunder stadig ikke har fået deres sag løst, er de velkommen til, at kontakte mig direkte på vores hovedkontor. Så vil jeg love, at vi ser seriøst på sagerne – selvom butikkerne ikke længere er med i vores kæde. Vi kan ikke leve med, at der skabes usikkerhed omkring vores navn”, slutter Engelbrecht.

De nævnte butikker står stadig opført som “Telekæden” hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og nu vil hovedkontoret via deres advokat undersøge, om der er sket misbrug af virksomhedens navn.

Telekædens generelle politik er altid, at efterleve afgørelser i Forbrugerklagenævnet. Noget også TDC, Sonofon, Telia og 3 tidligere også har meldt ud.

Offentliggørelsen på Firmatjek.dk får ofte de handelsdrivende til at vågne op. Når listen er opdateret, fjernes 25 procent af firmaerne igen, fordi de alligevel vælger, at efterleve Forbrugerklagenævnets afgørelse.

– “De som driver en seriøs virksomhed, vil ikke være på Firmatjek.dk. Derfor oplever vi, at mange sager løses, når først firmaet hænges ud offentligt”, har fuldmægtig i Forbrugerstyrelsen Henrik Lundgaard Sedenmark tidligere fortalt til Mobilsiden.dk

blank, faktabokse, fuld bredde
Læs også:
 – Mindre mobilforretninger blæser på Forbrugerklagenævnet
 – GoBlue.dk: Forbrugerklagenævnet holder kun med kunderne

Mobilforretninger på Firmatjek.dk

Her er listen over dem fra telebranche der pr. 13. august 2008 var på Firmatjek.dk. Klik på firmanavnet for at læse mere om den enkelte sag.

 – First Class Communication Aps, København N
 – Kal Data & Mobil ApS, København S
 – Mobilboxen / MobilUnlock.dk
 – Ollycom ApS (Goblue.dk), Holstebro
 – Quick Mobile ApS
 – Telecenter Vejle I/S, Vejle
 – Telekæden Nørreport, København NV
 – Telekæden Valby A/S, Hillerød
 – Telekæden Vejle A/S, Vejle

Info: Listen kan have ændret sig efter afslutningen af denne artikel. Derfor bør du selv tjekke den dagsaktuelle liste på Firmatjek.dk