Nye Windows Phone modeller spottet

Microsoft og Nokia arbejder på Windows Phone modeller med navne som ”McLaren”, ”Rock”, ”Tesla” og ”Superman”

Nye Windows Phone modeller spottet

Fra tid til anden hører vi om modeller som producenterne arbejder med, men som først bliver lanceret flere måneder senere. Da modellerne stadig er i udviklingsstadiet, så bliver enhederne omtalt med interne navne, og her viser især Nokia sig fra sin humoristiske side.

Lige nu arbejder Microsoft med en række Nokia Lumia modeller som skal være klar til efteråret og vinteren. Der er tale om fire forskellige modeller: ”McLaren”, ”Tesla”, ”Superman” og ”Rock”.

Lad os bare starte med topmodellen, da det er den de fleste er interesseret i, nemlig McLaren. Rygterne om McLaren flagrer lidt, men umiddelbart går de på 5,2” skærm med QHD opløsning, det samme som LG G3 har, nemlig 1440×2560. Det vil give en pixeltæthed på omkring imponerende 550, hvis det holder stik. McLaren skulle efter sigende komme med 2 eller 3GB ram og Qualcomms nyeste SoC, Snapdragon 805.

Til hardcore Windows Phone fans, så hed McLaren førhen Goldfinger. Så Goldfinger er ikke glemt, men da der mangler opdateringer i WP8.1 systemet, så er Goldfinger blevet udskudt lang tid. Så lang tid, at Nokia nu hedder Microsoft, og det var dermed på tide med et navneskift til modellen. Den funktion i WP8.1, som efter sigende mangler, er bliver kaldet 3D Touch.

3 mellemklasse og budget modeller

Superman er en 4,7” mellemklasse mobil, med et frontkamera på hele 5 megapixel, så der burde være rigelig mulighed for, at skyde skarpe selfies og Skype i god kvalitet. Tesla skulle også være en mellemklasse mobil, men her er der ikke sluppet nogen oplysninger ud.

Rock er en budgetmodel, som formentlig kommer til, at hedde 530 når den lanceres, og er dermed Microsoft og Nokias billigste Lumia Windows Phone.

Derudover, så siger samme rygtekilde, at WP8.1 modtager to opdateringer. En i sensommeren og en til vinter.

Kilde: WPcentral