Nyt år, nyt ur, ny løbetur – Fitbit Charge HR & Fitbit Surge

For at hjælpe danskerne til et fortsættende nytårsfortsæt, lander næste generation af Fitbit-produkter på det danske marked.

Nyt år, nyt ur, ny løbetur – Fitbit Charge HR & Fitbit Surge

Fitbit har efterhånden erfaring inden for den håndledsorienterede motionsmakker. Vi testede forrige generation, Fitbit Flex, og nu lander de nyeste skud på stammen på det danske marked.

Fitbit vil bidrage til digitaliseringen af fitness-bølgen, ved automatisk og løbende at måle din puls og skabe dig et overblik omkring dit seneste træningspas.

Læs også: Danske Endomondo er solgt 

Med denne nyhed bringes der to nye produkter, henholdsvis Fitbit Charge HR der nu forhandles over hele Europa, og Fitbit Surge der vil være at finde i handlen sidst i måneden.

Fitbit Charge HR

Med Fitbit Charge HR får man den næstmest luksuriøse håndledsmakker. Funktioner der ses forbigået på denne model er GPS-tracking, besked-notifikationer og musikstyring. Man får dog beskeder om indgående opkald fra telefonen, der er parret via Bluetooth.

Som noget nyt har Fitbit bestøvet sine motionsure med display, så man kan se tiden på dagen. Dertil kan man måle sine daglige skridt, distance og forbrændte kalorier, og for at højne motivationen for trapperne overfor elevatoren, kan man også se besteget etager.

Læs også: Spar SmartBand og FitBit væk med en enkelt app

Som navnet antyder er der også pulsmåling via optisk Purepulse-teknologi, så du kan følge din indre tilstand. Sammen med sporing af søvn, kan man derfor også se hvorvidt man sover tungt eller let.

Fitbit Charge HR fås i sort, bordeaux, blå og orange til 1199 ,- kroner.

Fitbit Surge

Skal du for alvor i form, og venter dit næste maraton om hjørnet, kan du vende blikket mod den største Fitbit-bror, Fitbit Surge.

Her får man indbygget GPS der leverer statistik om dit tempo og distance, banetider, højde og meget mere. Både Fitbit Surge og Charge HR er støbt med ny tekstur der skulle højne komforten, samt sikre vandafvisning.

Dertil nærmer denne sig kandidat kapabiliteterne fra et smartwatch, eftersom du får notifikationer om både tekstmeddelelser og indgående opkald, samt den hurtigt musikkontrol fra håndleddet.

Læs også: LG G Watch R – Kluntet, men på rette vej

For at holde præcision i hus, anvendes i alt otte sensorer, som kompas, gyroskop, pulsmåler med mere.

Fitbit Surge ejer desuden også alle funktionerne fra Charge HR. Med alle disse muligheder, rækker Surge efter sin oplader efter anslåede 7 dages levetid – alt efter forbrug.

Dette fitness-ur kan erhverves for 1999,- kroner og fås i sort, blå og orange