Officielt: Super-mobil i8510 fra Samsung

Samsung har præsenteret en ny mobiltelefon, som ser ud til, at kunne konkurrere med de bedste på markedet.

Mobilabonnement og telefoni

Tidligere på måneden kunne Mobilsiden.dk rapportere om rygter, der fortalte at Samsung var på vej med en high-end mobil, der skulle konkurrere mod topmodellerne C905i fra Sony Ericsson og N96 fra Nokia. Den er nu kommet, og navnet er INNOV8 eller i8510.

Den store slider-mobil kommer med et væld af kamerafunktioner, forbedret videokvalitet med surround-sound, samt spiloplevelser i topklasse.

Kameraet har fået hele otte megapixels og autofokus, og skærmen kan prale med 2,8", 640×480 pixels og 16 millioner farver. Derudover kan telefonen afspille noget nær alle video- og musikfiler.

INNOV8 har desuden fået HSDPA, Symbian Series60 v9.3, videooptagelse med 120 fps, FM-radio, stereo Bluetooth, A-GPS, WLAN, 16GB intern hukommelse, plads til microSDHC-kort, og så kommer den med FIFA 2008 indbygget.

Samsung har planlagt, at den skal nå det globale marked i august, men prisen er endnu ukendt.