OnePlus klar med nyt produkt næste måned

Den kinesiske smartphonevirksomhed OnePlus afslører et nyt produkt om en måned, men det bliver ikke en ny smartphone.

OnePlus klar med nyt produkt næste måned

Producenten OnePlus, som står bag den svært tilgængelige OnePlus One-smartphone, introducerer snart et nyt produkt.

Utålmodige OnePlus-fans må dog fortsat vente på efterfølgeren til OnePlus One. Det er nemlig ikke en ny smartphone, der kommer denne gang.

Det siger grundlæggeren af OnePlus, Carl Pei, som i disse dage er til stede på Mobile World Congress i Barcelona.

I stedet afslører han, at OnePlus kommer til at gøre sit indtog i en ny produktkategori – og det kan som bekendt være mange forskellige produkter.

Læs også: OnePlus One – Sådan spiller man sænke flagskibe [TEST]

Carl Pei blev for 3 måneder siden spurgt om planerne for fremtiden. Her fortalte han, at de ikke er interesserede i at lave en OnePlus-tablet. Først udtalte han:

”Tablets vil ikke blive vores ting. Vi har ikke rigtigt set nogen gode implementationer med tablets. Og der er ikke rigtigt nogen, der tjener penge på tablets”.

På hjemmesiden reddit.com har han også givet udtryk for, at en tablet formentlig ikke bliver det kommende produkt:
”Nexus-tabletterne er ret gode. Vi tror ikke, vi kan lave noget meget bedre i den nærmeste fremtid.”

Når smartphones og tablets er udelukket, kan det kommende produkt være et smartwatch. Her har Carl Pei ikke været nær så afvisende:

”Vi elsker smartwatches, men vi kan ikke kommentere på rygter.”

Læs også: OnePlus arbejder på flere modeller

På Mobile World Congress har Carl Pei i hvert fald ingen intentioner om at afsløre, hvad de kommer med i næste måned, så der er ikke andet for end at holde ventetiden ud.

Hvad tror du, OnePlus introducerer næste måned? Lad spekulationerne gå i gang!

Den videre fortælling

Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. mobilsiden fortsatte historien. 17/2/2015 pustede redaktionen nyt liv til historien med en artikel omkring emnet Pebble-uret får Android Wear-superkræfter – Læs videre her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..