Der er fornyet optimisme hos BMW, der netop har passeret en markant milepæl i deres bilhistorie.
BMW har nu officielt leveret to millioner fuldelektriske biler til kunder verden over.
Med den nyeste generation af elbiler ligner det, at BMW endelig har fundet sin vej.
En historisk milepæl for BMW
Siden den ikoniske i3 trillede ud i slutningen af 2013, har overgangen til elbiler været en stor udfordring for de tyske premiummærker – og BMW har bestemt ikke været nogen undtagelse.
Men med den seneste generation af elbiler, som BMW klogt har døbt “Neue Klasse”, er det gået markant frem for BMW.
Jubilæumsbilen – en BMW i5 M60 xDrive – blev for nylig overleveret til en spansk kunde. I Europa udgør de rene elbiler nu 28 procent af BMWs samlede bilsalg, godt hjulpet af en vækst på 38 procent i andet kvartal.

Meget af den seneste medvind skyldes ankomsten af den nye generation af elbiler under navnet Neue Klasse.
Herhjemme og i resten af Europa er den nye BMW iX3 allerede en stor salgssucces, hvor hver anden bestilte X3-model i dag vælges som ren elbil.
Samtidig er serieproduktionen af den nye elektriske i3-sedan netop startet op på fabrikken i München med en lovende mængde af forudbestillinger, skriver BMW.
Læs ogsåSeneste nyheder om BMWBMW er endelig på rette vej
Det er vores vurdering, at BMW er på rette vej. Efter en lang periode præget af tvivlsomt design og ret middelmådige specifikationer på elbilerne, er BMW med den nye Neue Klasse-teknologi for alvor kommet stærkt tilbage i elbilkampen.
Udseendet er naturligvis altid en smagssag. Det er for eksempel ikke alle her på redaktionen, der er lige begejstrede for det markante design på den nye iX3.
Til gengæld ser den nye i3 meget mere lovende og harmonisk ud i linjerne. Med stærkere platforme, bedre rækkevidde og højere effektivitet har tyskerne fundet en opskrift, der ser ud til at ramme helt rigtigt.
Vi så dog gerne, at BMW bragte flere fysiske knapper tilbage i deres ellers vellykkede nye kabinedesign.
Læs ogsåSeneste nyheder om BMW