Plantronics BackBeat 500 – trådløs lyd til fornuftig pris
Headsetspecialisterne Plantronics udgiver i dag det trådløse og prisstærke on-ear headset Plantronics 500.
Her får du lyd fra to gange 40mm stor full-range driver med basrør, der sammen leverer et detaljeret lydbillede.
”Dine første rigtige hovedtelefoner er noget helt særligt – de er en naturlig forlængelse af din stil og er en fast følgesvend, der tilføjer rytme til dit liv. Flere og flere forbrugere vælger i dag at droppe ledningen, men de er ikke villige til at gå på kompromis med kvaliteten,” siger Anders Blak Pedersen, Corporate Manager Danmark hos Plantronics. “BackBeat 500 er det perfekte første par trådløse hovedtelefoner og med Plantronics’ signaturlyd pakket ind i et eksklusivt design leverer de den længste lyttetid i prisklassen”.
Musik og mobil kan styres igennem headsettet selv, med knapper til opkald og musik-styring samt mikrofoner til at besvare opkald samt aktivere Apples Siri, Google Nu eller Microsoft Cortana.
Se også: Plantronics BackBeat 100: Bedst til en ting [TEST]
Batteriet holder i et halvt år
Når headsettet ikke er brug, kan Plantronics BackBeat 500 holde gang i vågeblusset i op til et halvt år på en enkel opladnign – uden at du altså behøver at slukke for headsettet.
Ved almindelig musikafspilning lever batteriet naturligvis noget kortere, men skulle holde til godkendte 18 timer ifølge Plantronics selv.
Skulle batteriet gå dødt, kan du ty til det medfølgende 3,5mm jack-stik og kabel.
Læs også: Plantronics BackBeat FIT – Skræddersyet til løbeturen [TEST]
Salgsstart i april
BackBeat 500 får sin salgsdebut i den kommende måned. Vejledende pris i starter ved 749 kroner.
Headsettet kommer i tre farver: hvid, grå eller mørkegrå.
Læs også: Jabra Halo Smart: Nyt Bluetooth-headset med smarte funktioner
Opdateringer i sagen
Siden vi bragte denne artikel er der kommet mere til sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 17/3/2017 tunede vi igen ind på emnet med en artikel der drejer sig om Spotify vil begrænse store albums til betalende brugere – Klik her for at gå til artiklen.. Se de seneste nyhede om temaet her.