Ring for 79 øre i Sverige – men husk det med småt
Pendlerkunderne hos Telia skal se sig godt for, hvis de vælger den nye Sverige-service.
Vil du ringe til 79 øre pr. minut i Sverige, koster det et abonnement på 29 kroner om måneden (20 kr./md for erhvervskunder), skriver Telia om deres nyeste pendlerservice i en pressemeddelelse.
Men her skal man lige have fat i lommeregneren for at finde ud af, om det er en god idé.
Udover de 79 øre, skal der nemlig beregnes en opkaldsafgift på 39 øre, plus at der altid afregnes for minimum 30 sekunder pr. opkald, hvorefter takseringen ændres til “pr. påbegyndt sekund”.
SMS-beskeder koster i Sverige 20 øre, mens datatrafikprisen er 10 kroner pr. megabyte. Hvis telefonsvareren skal aflyttes, koster det 1,20 kr. Det er dog gratis at modtage opkald, når man befinder sig i Sverige.
Uden Sverige-pakken koster det hos Telia 3,37 kr. pr. minut at foretage et opkald til Danmark, mens det koster 1,38 kr. at modtage et opkald i Sverige. Opkaldskaldsafgiften er 28 øre.
Hvis du som mobilkunde har et Sveriges-behov, kan et kik på teleselskabet 3 måske overvejes. Her benytter Danmark og Sverige samme netværk, og de danske 3-kunder både taler, SMS’er og bruger data til samme pris i Sverige som i Danmark.
Læs mere:
Tyrkiet-turister betaler dyrt hos Telia
Tjek prisen på din feriedestination
Teleselskaberne ripper dig på ferien
Seneste tilføjelse til sagen
Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 12/7/2010 gik vi et spadestik dybere og bragte en vinkel omkring Teleselskaberne ripper dig på ferien – Klik her for den efterfølgende artikel.. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..