Sonos tilføjer gratisudgave af Spotify
Med en softwareopdatering vil Sonos højtalere og IKEAs Symfonisk højtataler-serie nu kunne benytte gratisudgaven af Spotify. Det har indtil været et krav, at man benyttede Spotify Premium sammen med Sonos’ højtaler, men det er nu slut.
Spotify har på verdensplan over 200 millioner aktive brugere, hvoraf cirka halvdelen benytter sig af gratisudgaven, Spotify Free. Gratisudgaven af Spotify har selvfølgelig begrænsede funktioner i forhold til Premium-abonnementet. Fx kan musik kun afspilles i shuffle-tilstand, og man kan kun skifte nummer op til seks gange i timen, hver time. Spotify Radio er heller ikke tilgængelig, men man får adgang alle spillelister.
Læs også: Test af Sonos Move – En Sonos-højtaler uden bånd
Med Spotify Free til Sonos får man
- Adgang til hele Spotifys katalog på shuffle, hvilket gør det endnu lettere at lytte til musik, podcasts og andet
- Adgang til 15 personlige on-demand playlister
- Spotify Free streaming via Sonos-appen eller direkte fra Spotifys app
- Mulighed for at afspille playlister ud fra titel, genre eller humør via Sonos-højttalere med Google Assistant.
For at inkludere Spotify Free skal man blot opdatere Sonos-appen og tilføje den som service. Opdateringen giver også et nyt design til Spotify i Sonos-appen.