SquareTrade lancerer reparation af mobilen hvor og når som helst
Nu er det slut med at finde den nærmeste forhandler for at indlevere en mobil, der har fået flækket en skærm eller er blevet vandskadet. Forsikringsselskabet SquareTrade lancerer nemlig i dag en forbedret reparationsservice kaldet SquareTrade Go, som gør det endnu nemmere og smertefrit at få repareret sin mobil eller tablet.
Læs også: TDC tilbud: få dag-til-dag ombytning af mobilen
Ordningen går ganske enkelt ud på, at en certificeret SquareTrade-tekniker rykker ud til kunden uanset hvor og hvornår det er. Om du er på arbejde, i skole, derhjemme eller et fjerde sted – det betyder ikke noget. Du kan få din mobil repareret helt ned til to timer efter, du har anmeldt skaden på din mobil. Selve reparationerne tager typisk en halv time, oplyser forsikringsselskabet.
I Danmark fungerer SquareTrade som en forsikring, der kan tilkøbes ved købet af mobiler og tablets hos både YouSee og Telenor. Begge teleselskaber er en del af den nye SquareTrade Go-service. Kun kunder, som samtidig har tilkøbt forsikringen, kan kalde en tekniker ud til stedet og få mobilen reparareret på ganske kort tid. Der er samtidig også den begrænsnig, at teknikerne indtil videre kun rykker ud i København.
”Vi glæder os over at kunne tilbyde SquareTrade Go-servicen til vores kunder, da vi ved, at ingen bryder sig om at være uden telefon i ret lang tid! Med SquareTrade Go kan vores kunder få repareret deres mobil hurtigt, og det er en høj prioritet i alle vores forretninger at gøre kunderne glade,” siger Henrik Lasse Poulsen, produktkoordinator hos YouSee.
Foruden Danmark – eller rettere København – har amerikanske SquareTrade også lanceret servicen for finske Elisa-kunder og østrigske T-Mobile- og DREI-kunder. I løbet af 2018 vil SquareTrade udvide til flere andre større byer i Europa.
Priserne på SquareTrades forsikring varierer, men hos Telenor ligger de på enten 59 eller 89 kroner om måneden alt efter produkt, hvortil der er en selvrisiko på et par hundrede kroner.
Hvis du hverken er YouSee- eller Telenor-kunde, bor i København eller har tilkøbt SquareTrades forsikring, har du stadig mange andre muligheder for at finde gode steder at få din mobil repareret. På Mobilpriser.dk kan du finde en oversigt over reparationer på netop din mobil i dit område.
Opfølgning på historien
Historien har udviklet sig. Siden vi publicerede artiklen er der kommet mere til historien. mobilsiden gik et skridt videre. 22/8/2017 blev sagen bragt videre med en artikel der belyste emnet Nokia overtager driften og udviklingen af TT-netværket – Forstættelsen i sagen kan læses her. Sidste ord er ikke skrevet. Se de seneste nyheder her.