Mobildeal: Få sidste års Samsung Galaxy S10+ til skarp pris

Samsung Galaxy S10+ er allerede faldet næsten 40 % i pris siden lanceringen sidste år. Du kan derfor nu få en glimrende topmodel til under 5.000 kroner.

Mobildeal: Få sidste års Samsung Galaxy S10+ til skarp pris

Er du på udkig efter en ny topmodel, men synes du, at årets modeller er blevet en tand for dyre? Så tag et kig på sidste årets topmodeller. Der er nemlig mange penge at spare ved at gå efter forgængerne til de nyeste topmodeller.

Det gælder også for Samsung, hvis 2019-flagskib, Galaxy S10+ med 128 GB lagerplads, nu er faldet i pris til under 5.000 kroner. Vi skal kun tilbage til marts 2019, hvor Galaxy S10+ blev lanceret i Danmark med en vejledende udsalgspris på 7.999 kroner. Og siden april har prisen på sidste års flagskib konsekvent ligger under de 5.000 kroner. I skrivende stund kan du for eksempel få den billigst hos forhandleren GoBlue til en pris på 4.971 kroner, og Proshop har den til 4.995 kroner.

Med i pakken får du en 6,4” stor QHD+ Dynamic AMOLED-skærm, en kraftig Exynos 9820-processor med 8 GB RAM og 128 GB lagerplads, et fornuftigt batteri på 4.100 mAh med trådløs opladning og et alletiders kamerasetup bestående af:

  • 12 megapixel, f/1,5-f/2,4, OIS
  • 12 megapixel, telefoto, f/2,4, OIS
  • 16 megapixel, ultra vidvinkel, f/2,2

Læs også: Test: Samsung Galaxy S10 og S10+

Samsung Galaxy S10+ fik mange roser med på vejen, da Mobilsiden anmeldte topmodellen sidste år og kvitterede med en karakter på 5,5 ud af 6 stjerner. Et af de få kritikpunkter var den – på det tidspunkt – høje pris. Det kritikpunkt er nu streget af listen, så hvis du vil have en yderst fornuftig topmodel til en skarp pris, anbefaler vi at tage et kig på Samsung Galaxy S10+.

Se også: Find de bedste priser på Samsung-telefoner