Afstemning: Bør producenterne eksperimentere mere med telefonernes designs?
Smartphones ligner efterhånden hinanden på kryds og tværs af producenter. Selvfølgelig har hver enkelt producent sine kendetegn, men ting som formfaktor, kameraopsætning og skærmstørrelser afviger sjældent mærkbart fra producent til producent.
Læs også: Essential fremviser nyt spændende smartphone-design
Sådan har det dog ikke altid været. Op igennem halvfemserne og nullerne, hvor Nokia var kongen af mobiltelefoner, og den spæde start på smartphone-æraen, hvor den ære tilfaldt HTC, blev der eksperimenteret flittigt med designet på telefonerne. Nogle husker måske Nokias forsøg på at tiltrække gamere med deres Nokia N-Gage, eller den “dråbeformede” Nokia 7600, der skulle fungere som modetilbehør – selvfølgelig med muligheden for at skifte cover, det er klart. Nokia sad tungt på de alternative designs, indtil Googles Androidsystem skød smartphone-æraen i gang.
Herfra tog HTC mere eller mindre over, omend de slet ikke eksperimenterede på samme niveau som Nokia. Mange husker sikkert HTC Tattoo, hvor man kune få specialdesignet sit cover, eller HTC Desire med et knæk i bunden. Begge telefoner var gigantiske succeser, og med til at markere et skifte i den måde, vi bruger vores telefoner på. Siden da kom Apple til, Microsoft kom, så og forsvandt og HTC gik i glemmebogen sammen med Nokia.
Derfra stabiliserede udseendet på telefoner sig, og i mange år har designet været stort set ens på de fleste smartphones. De kan efterhånden det samme, tager nogenlunde lige gode billeder, har store skærme, med krystalklart billede, og så er de firkantede.
Men nu er det måske på tide med et skifte. I hvert fald begynder foldbare enheder så småt at dukke op på markedet, og senest har Essential fremvist et nyt design med en væsentligt mere aflang telefon, end den vi er vant til. Vi vil gerne høre vores læseres mening. Er det på tide, at producenterne igen begynder at eksperimenter med mere nichespecifikke designs? Og vigtigst af alt – ville I købe en smartphone med et helt anderledes design? Deltag i aftemningen her:
Opfølgning på artiklen
Historien har udviklet sig. Siden vi publicerede artiklen er der kommet mere til historien. mobilsiden fortsatte historien. 10/10/2019 gik vi videre med fortællingen om Her er OnePlus 7T Pro og 7T Pro McLaren Edition – Artiklen finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..