Analytiker: Samsung sælger over 60 mill. smartphones i Q4

Topmodellerne Galaxy S III og Note II skal stå for størstedelen af salget hvis Samsung skal nå analytikernes forventninger.

Mobiltelefoner

Samsung sælger telefoner som aldrig før, og det forventes af analytikere, at producenten vil sælge mindst 60 millioner smartphones i årets sidste kvartal.

I tredje kvartal fik Samsung solgt omkring 57 millioner smartphones, derfor forventer Yonhap News, USB, at Samsung vil sælge 61.5 millioner smartphones i løbet af fjerde kvartal.

Ud af dem skulle det, ifølge unwiredview.com, være 7 millioner Galaxy Note II enheder – og de første 3 millioner Note II er allerede solgt.

Det forventes også, at topmodellen Samsung Galaxy S III vil blive solgt godt. UBS analytiker Nicolas Gaudois tror, at der i fjerde kvartal vil blive solgt 15 millioner S III’er. Dette er dog ikke urealistisk, alene i oktober måned blev der solgt 5,5 millioner enheder.

Foruden Galaxy S III og Note II har de også en række andre Android og Bada smartphones, samt den nye Windows Phone 8 – Ativ S, som alt sammen tæller i den samlede salgsstatistik.