Apple er nu kun 4. største mobilproducent i verden
iPhones markedsandel er skrumpet her op til lanceringen af iPhone 13 og selskabet kom ud af andet kvartal med en markedsandel på 13,7 procent. Det rækker til en fjerdeplads over verdens største mobilproducenter og nu bliver Apples overgået af Samsung, Oppo og Xiaomi.
Samsung er størst – Apple nu på en fjerdeplads
I hvert fald hvis vi skal tro på tal, der er kommet fra TrendForce. For nogle uger siden kom der tal, der indikerede, at Xiaomi faktisk havde solgt flere enheder i andet kvartal 2021 end Samsung og dermed var nummer 1.
I følge TrendForce har Samsung en markedsandel på 19,0 procent af det globale smartphone-marked, mens Oppo og Xiaomi begge har 16 procent. På en femteplads er Vivo med 11,1 procent. Både Vivo, Oppo og Xiaomi er kinesiske producenter.
Se også: Sammenlign priser på telefoner
iPhone 13 vil tage Apple tilbage på andenpladsen
Det er dog ikke unormalt, at Apple kæmper lidt med sine markedsandele op til deres store efterårslancering og det forventes, at de igen tager markedsandele, når salget af iPhone 13 starter allerede i denne måned. TrendForce vurderer således, at Apple vil få en markedsandel på 15,8 procent i 3. kvartal 2021 og dermed igen indtage andenpladsen foran Oppo og Xiaomi men stadig bag Samsung.
Selvom Samsung også forventes at øge sin markedsandel i 3. kvartal 2021, så forventer TrendForce stadig, at selskabet får svært ved at holde sin position i fremtiden, da Oppo og Xiaomi begge har vist, at de har det, der skal til for at tage tronen fra den sydkoreanske rival.
Se også: Nyheder om mobilproducenter
Seneste nyt
Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. Lasse Olsen fastholdt sit fokus på emnet. 24/8/2021 fik historien nye ben at gå på med artiklen om Telia klar med miljømærkning af mobiltelefoner – Den næste artikel om emnet finder du her. Se også seneste nyt om tematikken ved at trykke her..