Der florerer netop nu rygter om, at Apple har besluttet at forsinke deres iPhone 5S for, at skifte til en større skærmstørrelse. Det skriver Cnet.com.
Er der hold i rygterne så skulle Apple angiveligt have besluttet, at skifte skærmstørrelsen fra 4 tommer til 4,3 tommer.
Komponenterne til produktionen af iPhone 5S skulle være bestilt i maj måned, men her havde Apple planer om det skulle være en 4 tommer skærm ligesom det kendes fra iPhone 5.
Rygterne fortæller også, at ændringen af skærmstørrelsen betyder, at lanceringen af telefonen derfor først bliver i slutningen af året og ikke i september og oktober, som det ellers var planen. Det skulle fortsat være planen, at der kommer en billigere iPhone i oktober måned – men sandsynligvis kun i udviklingslandene.
Apple har ikke kommenteret på disse rygter.