Audi afslører mulig LG G Watch R afløser
På CES messen i år finder vi ikke kun klassiske elektronikprodukter, men også bilbranchen vil være med. I år er der flere og flere bilprodukter, som lapper ind over elektronikbranchen, som diverse nagivationssystemer der snakker sammen med Android eller iOS.
Men både BMW og Audi har vist at man kan styre de dyre biler med et smartwatch. Der går lang tid før at teknologien reelt kommer i produktion, men Audi kom måske til at vise lidt for meget ny teknologi frem.
Læs også: LG G Watch R – Kluntet, men på rette vej [TEST]
Ved Audi’s fremvisning af hvordan man kan bruge smartphones og wearables, havde en af de ansatte et smartwatch på, som øjensynligt var lavet af LG. Det kunne godt ligne G Watch R, men med aluminiums kant.
Der har før været nogle rygter om at LG vil lancere en G Watch R afløser i marts når Mobile World Congress løber af stablen. Dog har informationerne har været meget sparsomme, men ned dette LG ur hos Audi, kan det være vi har fået et glimt af hvordan R2 kan komme til at se ud.
Hvad synes du, håber du dette bliver det endelige design af R2?