Den canadiske mobilproducent Blackberry har underskrevet en hensigtserklæring om, at de gerne vil købes af investorgruppen Fairfax Financial Holding Limited, for 26 milliarder danske kroner, skriver EPN.dk.
I forvejen ejer Fairfax 10 procent af Blackberry aktier.
Blackberry, der tidligere var en betydelig spiller på blandt andet det amerikanske marked, forventer et stort underskud i andet kvartal 2013, hvilket førte til, at de i sidste uge offentliggjorde afskedigelse af omkring 4.500 ud af de 12.700 medarbejdere.
– Blackberry vil satse på erhverv
Salget i årets andet kvartal endte på kun 3,7 millioner enheder, hvilket har ført til en stor nedskrivning af lagerbeholdningen.