Dårligt nyt: iPhone 18 får to store nedgraderinger
Går du og drømmer om den næste store iPhone-opgradering? Så skal du måske væbne dig med tålmodighed eller justere forventningerne.
En troværdig kilde spår, at Apple planlægger to markante tekniske nedgraderinger af iPhone 18.
Se også: Bedste iPhones til prisen
Apple vil spare på de vigtigste komponenter
Ifølge den kendte lækker “Fixed Focus Digital” på Weibo, har Apple truffet et strategisk valg om at nedgradere iPhone 18 for at holde prisen i ro.
Det betyder konkret, at den almindelige iPhone 18 vil minde mere om den billigere e-model, end vi er vant til.
Tidligere har der været stor forskel på topmodellerne og de billigere varianter, men den forskel ser nu ud til at blive mindre – desværre ved at trække standardmodellen nedad.
Prisstigningerne på mobiler i 2026 skyldes især det voldsomme pres fra den globale AI-industri, som har skabt en massiv mangel på både hukommelseschips og avancerede processorer.
Da enorme datacentre opkøber de samme komponenter, som Apple bruger til iPhones, presses priserne helt naturligt opad på tværs af hele markedet.
Samtidig har stigende udgifter til selve produktionen og fragten gjort det dyrere for Apple at få telefonerne ud til forhandlerne.
Normalt vil det betyde en prisstigning, men Apple har altså valgt at gå en anden vej og i stedet nedgradere enkelte komponenter, tyder det på.
Se også: Test og priser på iPhones
Skærm og chip står for skud
De to største ofre i spareplanen ser ud til at være skærmkvaliteten og processorkraften. Mens iPhone 17 imponerede med en lysstærk ProMotion-skærm, tyder alt på, at iPhone 18 får en ringere skærm med lavere lysstyrke.
Det forventes også, at Apple vil fjerne en kerne i grafikchippen (GPU), så iPhone 18 lander på fire kerner ligesom budgetmodellen.
For at skjule dette, vil Apple angiveligt give chippen et nyt navn, så forbrugerne ikke opdager nedgraderingen ved første øjekast.
Se også: Guide til køb af brugt iPhone