De første anmeldelser af iPhone XR er ude

Apples helt nye og billigere iPhone er snart i butikkerne. Her er hvad de internationale medier mener om iPhone XR.

De første anmeldelser af iPhone XR er ude

iPhone XR, den lidt billigere nye iPhone, lander i butikkerne om få dage. De store internationale medier har allerede testet den og de er generelt meget positive.

iPhone XR minder overraskende meget om den dyrere iPhone XS, men adskiller sig alligevel på nogle punkter: pris, skærm, kamera og farveudvalget. Der er også andre mindre forskelle, såsom rammen der er i aluminium fremfor stål, men prisen er klart den vigtigste faktor her. De andre forskelle kan du læse om i artiklen herunder.

Mobilsiden får iPhone XR i denne uge, så hold øje med vores vores side for en snarlig anmeldelse.

Læs også: iPhone Xs og XR – skal du købe den?

Her får du de internationale mediers mening om iPhone XR:

Digital Trends
Digital Trends mener at iPhone XR er den iPhone man burde købe. På trods af en lavere pris, så er iPhone XR lige så hurtig som iPhone XS. De fremhæver kameraet, designet med de flotte farver, specielt den gule, og batteriet. Skærmen mener de godt kunne have haft en højere opløsning.

5,5 ud af 6 stjerner.

Tom’s Guide
“Den bedste iPhone til pengene” mener Tom’s Guide. De roser ydelsen, kameraet, batteriet, højttalerne og de flotte farver den kommer i. De mangler dog 2x optisk zoom i kameraet og en portrætfunktion, som ikke kun virker med mennesker.

4,5 ud af 5 stjerner

The Verge
The Verge kalder iPhone XR for “bedre end godt nok”. Displayet er ikke så godt som på iPhone XS, men ofte kan de bedre lide kameraet på iPhone XR, specielt til portrætter. De forskelle der er på iPhone XR fremfor iPhone XS mener de ikke den almindeligt forbruger vil kunne se forskel på, så de kalder iPhone XR for en “no-brainer”. The Verge skriver desuden at der næsten ikke er noget tilbehør til den nye model endnu.

8 ud af 10

Techradar
“Endelig en iPhone med et godt batteri”, skriver Techradar. Modsat The Verge, så er de ikke glade for portræt funktionen i kameraet. De siger også at nogle apps endnu ikke er optimeret til skærmen på iPhone XR. De fremhæver designet, batteritiden og den lavere pris.

5,5 ud af 6 stjerner

PC Mag
“Den ligner og yder som en iPhone XS, men koster det samme som en Google Pixel”, skriver PC Mag. Herhjemme har vi ikke Pixel telefonerne, så det vil nok svare til valget i mellem iPhone XR og Huawei Mate 20 Pro. De skriver at selvom det er en billigere iPhone, så er det ikke en discount model. De fremhæver byggekvaliten, farverne og batteritiden. De mangler dog en grøn udgave, samt en hurtigoplader i kassen. De afslutter deres test med sætningen “Pound for pound, this makes it the best mainstream flagship phone in the market”.

Vi glæder os meget til at teste iPhone XR, som fra ovenstående tests virker som det fornuftig valg, uden at gå voldsomt på kompromis. Med lad os nu se.

Test: Apple iPhone XS og XS Max – Bedre men dyrere

Det sidste nye

Redaktionens fokus på tematikken gik videre. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. d. 23/10/2018 gik vi videre med temaet i sagen om Hvad er meningen bag navnet på iPhone XR? – Artiklen kan læses her. Redaktionen dækker emnet fortløbende. Se seneste nyt her.