Disse mobiler kommer i handlen i oktober

Topmobiler i alle størrelser og budgetter finder vej til de danske telehylder i oktober.

Disse mobiler kommer i handlen i oktober

September måneds IFA-messe bød på en stribe nyheder i high-end segmentet. Først og størst var Samsungs nye Note, skarpt efterfulgt af Sonys vellykkede Z3-serie.

De byder alle sammen på topydelse i hver deres format, fra Z3 Compacts 4,6” HD, forbi Z3’erens 5,2” Full HD op til Note 4’s Quad-HD spredt over 5,7 tommer.

I det mere prisvenlige segment er 3 microsoft nyheder, Lumia 830, 735 og 735. De deler funktioner med topmodellen Lumia 930, men med visse spareøvelser hist og her, for at tiltale prisbevidste købere.

Samsung Galaxy Note 4

Den største nyhed denne måned, bogstaveligt talt, bliver Samsungs næste generation i Note-serien. Den efterlever Note-traditionen med dens mange funktioner, pen-input og en farverig skærm i størrelse XXL.

Den kommende Note vil samtidigt byde på et nyt designsprog, à la den vi kender fra Samsungs Alpha-serie. En metalkant afstiver telefonen, mens den aftagelige bagside er udført i Samsungs bedste plast til dato.

Læs også: Samsung Galaxy Note 4 – Stadig den største [FØRSTE KIG]

I motorrummet er Samsung også klædt på til at imponere. Her brummer Qualcomms nye generation af Quad-core processorer: Snapdragon 805. De fire fyrrige kerner tikker ved 2,7 GHz – sammen med 3GB RAM og nyeste Android 4.4 tegner Note 4 sig til at blive den hurtigste på markedet.

Skærmen vil pakke rekordmange pixels i det 5,7 tommer store display. Med 2560×1440 pixels rammer Note 4 en pixeltæthed på 520 PPI. Til at drive de mange pixels er Qualcomms nyudviklede Adreno 420 grafik, en chip som Qualcomm lover vil levere 50% mere ydelse end hos forgængeren.

Samsung Galaxy Note 4 får en udsalgspris på 5.995,- og salgsdebut omkring den 20. oktober.

[UPDATE] Samsung Danmark pointerer at Note 4 vil blive lidt forsinket. Den officielle slagsdebut bliver den 7. november.

Find den bedste pris på mobilpriser.dk

Sony Xperia Z3 og Z3 Compact

Sony er ude med nyes medlemmer I deres eksklusive Z-serie. Som hos forgængerne kombineres der både praktisk vandtæt design med topspecifikationer.

Xperia Z3 er storebroren i serien. Den deler mange af Z2’erens features og specifikationer men pakker den nu sammen i tyndere, smallere format.

Det forbedrede design, parret sammen med mange fintuninger og finesser som HD-lyd, bedre skærm og forbedret kamera overbevidste såmænd også. Xperia Z3 løb derfor med mobilsiden.dks fineste anmærkning: 6 stjerner.

Læs også: Sony Xperia Z3: Endelig fuldkommen [TEST]

Den mindre Xperia Z3 Compact, koger alle herlighederne fra storebror Z3 ind til et mindre, og mere lommevenligt format. Den formår at klemme et 4,6” stort display, med glimrende kontrast og farver i et kabinet der ikke fylder meget mere end en iPhone 5 iført et cover.

Eneste savn i den kompakte Z3 er at designet ikke matcher storebror Z3’s fine lækkerier som ultratyndt format og alurammen der omringer skærmen. Det er dog hurtigt glemt, for Xperia Z3 er en kompakt superstjerne der fortjent høster topkarakter i mobilsiden.dks test.

Læs også: Sony Xperia Z3 Compact: Den bedste mini nogensinde [TEST]

Z3 og Z3 Compact får debut den 3. oktober til vejledende 4999,- og 3999,- kroner. Visse steder er prisen dog allerede lavere.

På mobilpriser.dk kan du finde den bedste pris på Xperia Z3 her, og på Xperia Z3 Compact her.

Microsoft Lumia 830

På de lidt billigere telehylder er Microsoft ude med et såkaldt flagskib til lavpris. Lumia 830 er arvtager til Nokias mellemklasse Lumia 820 og forbinder dermed også mellemklasse specifikationer krydret med topmodellen Lumia 930’s funktioner.

Her finder du et 5 tommers HD-display drevet af en Snapdragon 400 quad-core på 1,2 GHz, 1GB RAM og 16GB lager. Kameraet leverer 10 megapixels PureView-kvalitet og vil modtage features fra nyeste Windows Phone 8.1 med Denim-opdateringen.

Læs også: Nokia Lumia 830 – Microsofts budgetflagskib

Lumia 830 får debut i oktober. Officiel dansk pris og lanceringsdato bliver snart kommunikeret.

Find den bedste pris på mobilpriser.dk

Microsoft Lumia 730 og 735

I den mere budgetvenlige ende af spektret, byder Microsoft på to yderlige IFA-nyheder. Lumia 730 tager Lumia 630 platformen og løfter den op med nye Lumia Denims software-features, et bedre kamera og et selfie-frontkamera i særklasse.

Læs også: Nokia Lumia 730: Selfie-mobilen til Windows

Her er det igen den tapre Snapdragon 400 quad-core med 1GB RAM, der driver nyeste version af Windows Phone sammen med det 4,7 tomme store HD display. Kameraet byder på 6,7 MP og Zeiss-optik, mens frontkameraet optager selfies i 5 megapixels.

Lumia 730 og 735 har begge 8GB lager men adskiller sig på netværket, hvor Lumia 735 understøtter 4G, 3G og 2G, mens billigere Lumia 730 må klare sig uden 4G.

Lumia 730 og 735 får begge debut i oktober. Officiel dansk pris og lanceringsdato offentliggøres snart.

Find den bedste pris på mobilpriser.dk