Er det her løsningen på høretelefoner til iPhone 7?
Det nok længsflorende rygte om den nye iPhone 7 har været afskaffelsen af høretelefonstikket, så du ikke længere kan gøre brug af de normale hørebøffer med jackstik.
Dette rygter er ét, som de fleste er enige om vil blive en realitet, og naturligvis har det afledt tonsvis af ideer om, hvad Apple så vil inkludere i deres æske. Rygter om en simpel adapter, et sæt bluetooth-høretelefoner samt høretelefoner med lightning-kabel, har været oppe at vende, men intet har haft et overbevisende bevis med sig.
Lige indtil i dag. Ud fra et lækket billede, der angiveligt skulle vise bagsiden af en iPhone 7-æske, ses det, at der i pakken følger et par Apple Earpods med lightning-kabel med i pakken. Det skriver PhoneArena via TechTastic.
Se med her: iPhone 7: Her er hvad vi forventer [WEB-TV]
Ydermere vil du også i kassen finde en lightning til jackstik-adapter, så du altså ikke behøver at lægge dine normale høretelefoner for langt væk.
Selvfølgelig vil du også stadig kunne gøre brug af Bluetooth-høretelefoner, ligesom det er forventeligt at Apple, i samarbejde med Beats Audio, vil lancere et par trådløse høretelefoner, som kunne få navnet AirPods.
Se også: Apple EarPods med Lightning-stik dukker op
Men for at komme tilbage til det lækkede billede, så er det klart, at man altid skal tage sådanne informationer med et gran salt. Det er ikke til at sige, om det rent faktisk er den originale tekst, eller bare én der har moret sig med at skrive og udgive teksten.
Ikke desto mindre, så vil denne høretelefons-løsning fra Apples side give utrolig god mening, og lur mig om det ikke også er det, vi ser, når iPhone 7 bliver præsenteret næste onsdag.
Læs også: Officielt: Apple holder iPhone 7-event den 7. september
Se hvorfor iPhones ikke blandt de bedste telefoner på markedet