Fem grunde til at Windows Phone indtager smartphone-markedet
Konkurrenterne skal tage Microsofts genkomst på smartphone-markedet ganske alvorligt, mener det anerkendte amerikanske erhvervsmagasin Forbes.
Herunder kan du læse hvorfor Forbes tror, at Microsoft kommer til at skabe røre i smartphone-andedammen.
Forbes-skribenten mener, at mobilkrigen her i 2012 for alvor er under opsejlning – med iPhone 5 i horisonten, Android 4.0 der så småt kommer ud på enhederne nu – samt Samsung, der seriøst bidrager til konkurrencen mod iPhone.
1. Totalt unikt brugerinterface
I modsætning til iPhone og de mange Android copycats ude på markedet, så ligner Windows Phone, ingen anden platform på markedet.
I stedet for et gitter med ikoner benytter Microsoft farverige interaktive fliser, kaldet ”live tiles”, til interfacet.
En Live Tile er både en genvej og en widget. F.eks. kan disse vise tidspunktet for alarmen, hvor mange mails der er kommet, eller hvordan vejeret er.
2. Originalitet er lig med færre patentproblemer
Firmaer som Apple, HTC, Google og Samsung m.f. slås jævnligt om patentrettigheder. Men fordi Microsofts styresystem er originalt og unikt, så forudser Forbes færre rettigheds-problemer.
Det giver mere ro til udviklingen og koster færre økonomiske recurser.
3. Bedre kvalitetskontrol og opdateringer
Microsoft har lært af Apple når det kommer til kvalitetskontrol.
Microsoft tillader ikke producenterne at benytte Windows Phone på hardware, der ikke lever op til en række foruddefinerede standarder.
Microsoft giver heller operatører lov til at opdatere systemet som de selv synes – alle skal følge den samme opdateringsplan, som Microsoft har kontrol over.
4. Zune i maven på mobilen
Selvom Microsoft med deres MP3-afspiller Zune ikke for alvor slog igennem, så betyder det ikke, at Zune er glemt.
Zune er nu indbygget i alle Windows Phones, og roses af mange, for at være en ret god musikafspiller.
Zune er en vigtig part af Microsofts ecosystem omkring Windows Phone, ligesom iTunes er det for Apple.
5. Integration med Xbox
Med integrationen mellem Xbox og Windows Phone sætter Microsoft sig i en position, hvor de kan arbejde på, at blive en vigtig spiller inden for spil på smartphones.
Det er uvist om Xbox Live også fremadrettet vil være eksklusivt på Windows Phone.
Seneste tilføjelse i sagen
Den videre fortælling kunne ikke ties. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 28/6/2011 blev sagen bragt videre med nyheden Flere funktioner i Windows Phone Mango er afsløret – Historien kan du læse her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .