Find en tabt Samsung-telefon, selvom den ikke er på nettet
“Find min Mobil” er måske ikke den mest brugte funktion i mobiltelefonen, men når vi endelig har brug for den, så kan den redde dagen. Samsung har løbende forbedret deres Find Min Mobil-funktion, som med seneste tilføjelse bliver endnu smartere. Nu kan du finde frem til en offline mobiltelefon.
Med “offline” menes der en mobiltelefon, som hverken har adgang til mobilnetværket eller WiFi. Det betyder, at en tjeneste som Find Min Mobil ingen mulighed har for at finde frem til mobiltelefonen. Men nu er Samsung klar med en ny funktion, som netop gør dette muligt.
Læs også: Disse Samsung Galaxy-telefoner får opdateringer i tre år
Find en offline Samsung-telefon
Uden brug af mobilnetværk og WiFi bliver det med denne funktion muligt at finde frem til at en forsvundet Samsung-telefon, så længe enheden er tændt. Men det kræver hjælp fra andre Samsung-brugere. Funktionen bruger nemlig andre Samsung-telefoner til at fortælle, hvor den forsvundne mobiltelefon gemmer sig. Kommer en eller andre Samsung-telefoner i nærheden, så kan ejeren via Find Min Mobil få besked om hvor den blev opdaget. Samsungs egen beskrivelse skriver således:
“Dette gør det muligt for din telefon at blive fundet af andre menneskers Galaxy-enheder, selv når den ikke er tilsluttet et netværk. Det vil også tillade, at din telefon kan bruges til at scanne efter mistede Galaxy-enheder, der kan være i nærheden. Du kan også find ure og øretelefoner, hvis de sidste har været forbundet til denne enhed”
Se også: Sammenlign priser på Samsung-telefoner
Det er altså en funktion, som den enkelte bruger skal aktivere, hvis man skal kunne finde en forsvundet telefon uden forbindelse til internet. Og hvis man skal hjælpe andre til at finde en tabt Samsung-telefon. Er man bekymret for sikkerheden i denne funktion, så tilbyder Samsung kryptering af placeringsinformationen.
Har du fået funktionen på din Samsung Galaxy?