Forbrugerne ønsker tykkere smartphones med større batteri

Smartphones bliver tyndere og tyndere. Forbrugerne vil dog have dem tykkere, hvis det betyder større batteri.

Mobiltelefoner

Der er næsten gået sport i at skabe den tyndeste smartphone blandt producenterne, men det er ikke, hvad forbrugerne ønsker.

En undersøgelse lavet af analyseinstituttet YouGov for internetavisen The Huffington Post viser, at 73 % af forbrugerne foretrækker en tykkere telefon med bedre batteritid.

Kun 12 % vil have endnu tyndere smartphone med mindre batteri og dårlige batteritid til følge. De resterende 15 % er ikke sikker.

Læs også: Kevlar skal gøre batterier mindre og bedre

Det store flertal i undersøgelsen, der prioriterer et større batteri og en tykkere smartphone højere, er stik imod den seneste tids tendens på smartphonemarkedet. De tyndeste smartphones er nu under 5 mm. Kun 18 % svarer, at det er ”meget vigtigt”, at smartphonen er tynd, mens det er ”lidt vigtigt” for 44 %.

Det er 1000 voksne amerikanere, der i perioden 27. februar til 1. marts i år har deltaget i denne undersøgelse. Se alle besvarelserne nedenfor.

YouGov