Google I/O event i aften – sådan følger du det

Ved aftenens keynote vil Google offentliggøre deres kommende Android O og meget mere. Det kan du forvente at se.

Google I/O event i aften – sådan følger du det

Google årlige I/O udviklermesse løber af staben i aften kl 19.00 dansk tid.

Her vil søgegiganten præsentere deres næste version af styresystemet Android, som i dag regerer på størstedelen af klodens smartphones.

Android 8.0, som sandsynligvis vil blive døbt Android Oreo, vil afløse Nougat og vil byde på lækkerier som allerede kunne anes i udviklerversionen Android O.

Se også: Google udgiver Android O: Se alle nyhederne her

Her vil nye features såsom grupperede notifikationer, multi-display support, support af temaer, selvjusterende ikoner, bedre driftstid og meget mere blive detaljeret.

Samtidig forventes det, at Google vil udpensle hvordan selskabets eksisterende Chrome OS og Android økosystemer i stigende grad kan spille sammen – et program som hidtil har levet under kodenavnet Andromeda og som længe har rumsteret i baggrunden.

Med Chromebooks og Android-smartphones fortsat stigende udbredelse, synes en sammenlægning af de to projekter stadigt mere sandsynlig.

Læs også: Rygte – Google slår alligevel Android og Chrome OS sammen

VR, Wear og Assistant

ed dette års I/O kan Google samtidig stikke kursen for, hvordan selskabets satsning inden for Virtual Reality (Daydream) samt deres wearable strategi kan blive ført videre i fremtiden. Android Wear 2.0 blev lanceret tidligere på året, men wearable markedet er gået i stå siden smartwatches kulminerede for to år siden.

En anden videreudvikling der bliver interessant at følge er Googles AI-baserede Assistant – en stemmestyret virtuel hjælper der på sigt kan indbygges i et væld af enheder – ud over den eksisterende Google Home smart-højtaler og smartphones.

Alt dette, og mere, vil blive afsløret fra i aften af, når Google indleder deres I/O messe med en keynote.

Se derfor med herunder for at se eventet live.