Google lancerer Pixel 7a – bedste kamera i prisklassen?
Google har i dag sparket deres årlige udviklerkonference, Google I/O, der løber over flere dage. Der blev lagt ud medlanceringen af nye produkter i Pixel-familien. Blandt nyhederne er tabletten Google Pixel Tablet og mobiltelefonen Pixel 7a, der begge kommer til Danmark. I denne artikel har vi fokus på Pixel 7a – se funktioner, specifikationer og danske priser på Google Pixel 7a.
Obs: Google lancerede derudover også den foldbare mobil Pixel Fold, men denne kommer desværre ikke til Danmark.
Se også: Test af de nyeste mobiltelefoner
Prisvenlig mobil i høj kvalitet
Google selv kalder deres nye mobiltelefon for en prisvenlig kvalitetstelefon. Om den reelt er det, kan du snart læse i vores test af Pixel 7a. Inden da kan du lære mere om den nedenfor.
Pixel 7a er arvtager for Pixel 6a, der kom til Danmark sidste år. Den nye mobil byder på flere forbedringer og opgraderinger, der ser ganske lovende ud.
Først og fremmest kommer den med samme chipset, som topmodellen Pixel 7 Pro, nemlig Googles egen Tensor G2. Herunder hører også Googles egen sikkerhedschip Titan M2 for optimal sikkerhed.
Dansk pris på Google Pixel 7a
Google Pixel 7a har fået en vejledende dansk pris på 3.999 kroner.
Den kommer i farverne Charcoal (gråsort), Snow (snehvid), Sea (havblå) og Coral (koralrød). Et originalt cover til Pixel 7a koster 299 kroner og kommer i farverne Charcoal, Snow, Sea, Seafoam og Coral.
Pixel 7a kan købes allerede fra i dag.
Se priser på telefoner fra Google
Lille, brugervenlig, kompakt og mere bæredygtig mobil
Med en skærm på 6,1 tommer er Pixel 7a en af de mere kompakte mobiltelefoner på markedet i dag. Den er udstyret en OLED-skærm i fuld HD-opløsning, der går op til 90 Hz.
Pixel 7a har 8GB RAM og 128 GB lagerplads. Batteriet er på knap 4.400 mAh, og det kan oplades kablet med en effekt på 18 Watt og trådløst på 7,5 Watt.
Der er både 5G, Wi-Fi 6E og Bluetooth 5.3.
Derudover tåler Pixel 7a også vand og støv. Den har en IP67-certifikation.
Aluminiumsskelettet i Pixel 7a er produceret af 100 procent genanvendt aluminium.
Kameraet er i fokus
Som det er med andre Pixel-telefoner, har Google ekstra stort fokus på kameraet i Pixel 7a (som chipsettet Tensor G2 faktisk har stor betydning for).
Pixel 7a kommer med et hovedkamera på 64 megapixel, der er 72 procent større end sensoren på dens forgænger. Takket være Tensor G2-chippen, understøtter Googles Super Res Zoom 8x.
Derudover gemmer der sig et ultravidvinkelkamera på 13 megapixel bagpå Pixel 7a samt et 13 megapixel frontkamera.
Pixel 7a har alle de velkendte Pixel-kamerafunktioner: Magic Eraser, der fjerner forstyrrende elementer fra dine billeder, Photo Unblur, der forbedre slørede billeder, der ikke er perfekte, og Real Tone, der sikrer nøjagtig repræsentation af alle hudtoner.
Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner