Google Pixel 9a lanceret – bedste prisbillige mobil?

Den nye Google Pixel 9a frister med opgraderet ydeevne, længere batteritid, nyt design og det bedste kamera i prisklassen.

Google Pixel 9a lanceret – bedste prisbillige mobil?

Google har netop løftet sløret for deres hidtil bedste bud på en mellemklassemobil, hvor man får “en uovertruffen værdi” for pengene.

Se også: Top 5: De absolut bedste mobiler

Google Pixel 9a: Specifikationer, funktioner og design

Google Pixel 9a byder på gode opgraderinger sammenlignet med dens forgænger, uden at prisen er blevet højere.

Pixel 9a har blandt andet en forbedret skærm med 60-120 Hz opdateringshastighed, hurtigere ydeevne med Tensor G4-chipsæt, længere batteritid med et større 5.100 mAh batteri, 8 GB RAM og mindst 128 GB lagerplads.

Google påstår, at Pixel 9a har det bedste kamera i prisklassen. Den har et 48 megapixel hovedkamera med OIS, der understøtter 1x zoom i tabsfri kvalitet og op til 8x zoom, og et ultravidvinkel kamera på 13 megapixel.

Ikke nok med det, har Pixel 9a også et nyt design, hvor kameramodulet på bagsiden ikke stikker ud. Derfor ligger den helt fladt på et bord og vipper ikke.

Google Pixel 9a

Der er også styr på holdbarheden, for Pixel 9a er beskyttet mod støv og vand (IP68) og Gorilla Glass 3 beskyttelse på skærmen.

Dertil får Pixel 9a hele 7 års Android OS- og sikkerhedsopdateringer. Dertil har Pixel 9a alle Googles nye AI-funktioner indbygget og hertil gratis Google VPN.

Se også: Test af mobiltelefoner fra Google

Dansk pris på Google Pixel 9a

Google Pixel 9a har fået en dansk pris fra 4.299 kr. med 128 GB lagerplads. Ønsker man 256 GB lagerplads er prisen 5.099 kr.

Se også: Test af mobiltelefoner

Alternativer til Google Pixel 9a

Google Pixel 9a ser lovende ud og er betydeligt billigere end konkurrenten iPhone 16e. Der er dog flere spændende alternativer, som uden tvivl vil udfordre den på kvalitet til prisen.

Blandt de mest oplagte alternativer er der for eksempel iPhone 16eSamsung Galaxy S24 FEOnePlus Nord 4Motorola Edge 50 og OnePlus 12R.

Se også: 5 bedste mobiltelefoner til prisen