Her er priserne på HTC Flyer

HTC har oplyst de vejledende priser for det danske marked på deres tabletcomputer HTC Flyer.

Mobiltelefoner

Når HTC Flyer lander i butikkerne inden udgangen af andet kvartal i år, bliver det til priser som svinger fra 4.400 kroner for den billigste, og op til 5.400 kroner for den dyreste.

Det har HTC i Danmark bekræftet overfor Mobilsiden.dk

Flyer kommer i tre versioner; en WiFi-only med 16 GB hukommelse til cirka 4.400 kroner, WiFi-only 32 GB koster cirka 4.900 kroner mens 3G+WiFi-versionen ligger i godt 5.400 kroner.

Der er tale om vejledende udsalgspriser inklusive moms.