Hot eller not? Få en iPhone 7 Plus med retrolook
Er du ramt af en god portion 80’er nostalgi, kan du nok ikke lade være med at beundre den nyeste kreation fra ColorWare. Her forener tilbehørsselskabets en iPhone 7 Plus med en omgang custom maling der effektivt efterligner Apples 80’er designs.
Logoet på bagsiden efterligner på fin vis Apples oprindelige logo fra forrige århundrede.
Mobilen byder derfor på alle iPhone 7 Plus kvaliteter samt 256 GB lagerplads.
ColorWare beskriver selv mobilen som et stykke kunsthåndværk – og prissætter deres mobil derefter. Listeprisen lyder på 1.899 amerikanske dollars eller lidt over 13.000 kroner, hvilket er godt det dobbelte af den almindelige model fa Apple.
Leveringstiden er på 2 til 3 uger og ColorWare inkluderer 12 måneders garanti med mobilen.
Se også: Apple Watch SE koncept – hvad synes du?

Andre modeller
ColorWare specialiserer sig desuden også i at tilbyde andre farverige løsninger til iPhone og iPad-brugere. Senest har selskabet lanceret en kollektion af AirPods i et udvalg på 58 farver.
Du kan se hele ColorWares udvalg af produkter på selskabets hjemmeside.
Se også: Jet White – en ny farve til Apple iPhone 7?
